Naturbeskyttelse

​Generelt om naturbeskyttelse 

Regionskommunens mål er at bevare og beskytte Bornholms geologi, natur, kulturhistorie og landskab. Det skal sikres ved at værdifulde landskaber, geologiske dannelser og naturtyper ikke forringes, og at den biologiske mangfoldighed bevares ved at:
  • Der økonomiseres langsigtet med naturressourcerne.
    Naturtilstande, som ikke kan fornyes eller erstattes, beskyttes mod forringelser.
  • Et repræsentativt udvalg af de forekommende naturtyper og et arts- og individrigt dyre- og planteliv bevares og udbygges gennem aktive beskyttelsesforanstaltninger og ved naturgenopretning.
  • Værdifulde kulturskabte naturtyper, landskaber og geologiske dannelser plejes og beskyttes.
  • Økologiske forbindelser sikres ved at de eksisterende net bevares og udbygges.

NATURA 2000

NATURA 2000 er et net af naturområder, som den danske stat har udpeget i hele Danmark.
 
Netværket af områder består af:
  • Habitatområder, der beskytter en række naturtyper og udvalgte plante- og dyrearter
  • Fuglebeskyttelsesområder, der beskytter en række fuglearter
  • Ramsarområder, der beskytter en række områder, der er levested for arter af vandfugle

På Bornholm er der udpeget 2 Fuglebeskyttelsesområder og 11 Habitatområder, heraf er 3 områder på havet. Der er 1 Ramsarområde (Ertholmene) ved Bornholm.

Områderne kan ses på kommunens geografiske kort - arealinformation - naturtyper - Natura 2000

 

Overordnet kan man sige om beskyttelsen af de enkelte områder, at:
 
  • I habitatområderne skal myndighederne sørge for, at naturtyperne bevarer deres areal og de arter, der er karakteristiske for dem. Og at arterne trives i de områder, som er udpeget for dem. På længere sigt skal forholdene forbedres i flere af områderne.
  • I fuglebeskyttelsesområderne skal fuglearterne beskyttes, så de kan overleve og formere sig i hele det område, hvor de findes. Områderne må ikke forringes, og arterne må ikke forstyrres, hvis det giver alvorlige konsekvenser for dem.
  • I Ramsarområderne er det blevet myndighedernes ansvar at fremme beskyttelsen af områderne, især som levesteder for vandfugle.
    Hidtidig lovlig arealanvendelse, hidtidig landbrugsdrift, jagt og færdsel berøres ikke umiddelbart af udpegningen.
 
Beskyttelse af de enkelte områder
I nogle områder kan det blive nødvendigt at beskytte naturen og arterne bedre end før. Det er regionskommunen, der har ansvaret for at vurdere dette. F.eks. kan det blive nødvendigt at ændre på den måde, der drives landbrug eller skovbrug på i området.
 
Skal der ændres på driften, vil regionskommunen prøve at lave en aftale med ejeren om, hvordan det skal gøres. Ejeren vil få kompensation for det tab ændringen af driften evt. betyder. Regionskommunen kan også foreslå at frede et område. Hvis det sker, vil ejerne få udbetalt erstatning efter bestemte regler.
 
Hvis der skal foretages ændringer i et NATURA 2000 område, der kræver godkendelse eller dispensation fra loven, søges regionskommunen på samme måde som tidligere. Regionskommunen skal i behandlingen af sagen specielt vurdere om det der søges om, vil påvirke den natur og de dyr og planter, som området er udpeget for. Det samme skal regionskommunen gøre, når der ansøges om noget i nærheden af et NATURA2000-område, fordi en aktivitet her kan påvirke naturen og arterne inde i selve området.
 
Anmeldelse af aktiviter I NATURA2000-områderne er der en række aktiviteter, der skal anmeldes til regionskommunen inden du kan gå i gang. Det er fx
  • Tilplantning med juletræer og skov
  • Rydning af træer og artsskifte
  • Ændring i tilstanden i søer, moser mv., der ikke opfylder størrelseskravet i naturbeskyttelseslovens §3
  • Væsentlig ændring i græsningsintensitet
  • Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning

Oplysningerne skal sendes til Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3770 Allinge. 

Mail: tm@brk.dk

 
Læs mere om NATURA 2000 på Naturstyrelsens hjemmeside her

Naturtyrelsen har udgivet en bog, hvor du kan læse mere om hvordan de enkelte naturtyper karakteriseres. Bogen hedder "Danske naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk" og er udkommet i 2000. Bogen kan købes i boghandlere eller hos Miljøministeriet. Pris: 160 kr. ISBN 87-7279-275-2.
   
 

Natura 2000-planer

De kommunale Natura 2000-handleplaner er udarbejdet på baggrund af de overordnede statslige Natura 2000-planer. De statslige Natura 2000-planer beskriver naturen i området, vurderer naturtilstanden og eventuelle trusler imod bevaring af den eksisterende eller ønskede natur på længere sigt. Planerne opsætter også mål og forslag til indsatser for naturtyper og arter på Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet. Natura 2000-planerne er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller myndighedsudøvelse skal lægge Natura2000-planerne til grund.
Kommunerne, og dermed også Bornholms Regionskommune, har udarbejdet en handleplan for hvert enkelt Natura 2000-område i kommunen. Den kommunale handleplan detaljerer det indsatsprogam, som kommunerne, de berørte offentlige lodsejere og statslige myndigheder skal gennemføre for at vende den negative udvikling i naturen og beskytte den bevaringsværdige natur i Natura 2000-områderne.
Handleplanerne for alle Bornholms Natura 2000-områder blev vedtaget d. 8. november efter at have været i offentlig høring i perioden 16. maj til 3. august 2012. Der indkom få høringssvar, der efterfølgende blev indarbejdet i de endelige handleplaner. De endelige, godkendte handleplaner for Natura 2000-områderne på Bornholm er herefter som følger:

Natura 2000-område 184 (Hammeren og Slotslyngen)

Beskyttelseslinjer

For at bevare betydningsfulde og markante landskabselementer i det åbne land og varetage såvel landskabelige- som biologiske-, rekreative- og arkæologiske hensyn, er der i Naturbeskyttelsesloven vedtaget følgende bygge- og beskyttelseslinjer.
  • 100 m omkring fortidsminder - fortidsmindebeskyttelseslinje
  • 300 m fra kysten - strandbeskyttelseslinje
  • 300 m fra skove - skovbyggelinje
  • 150 m omkring større søer - søbyggelinje
  • 300 m omkring kirker - kirkebyggelinje
Bestemmelserne om bygge- og beskyttelseslinierne.
 
 
Fortidsmindebeskyttelseslinje
Fortidsmindebeskyttelseslinien - Naturbeskyttelseslovens § 18 skal sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminder i landskabet og indsynet til - og udsynet fra - fortidsminderne skal sikres. Samtidig skal bestemmelsen beskytte de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne.
 
Alle synlige fortidsminder (gravhøje, jættestuer m.m.) er fredede, og har en 100 meter beskyttelseszone, hvor den nuværende tilstand ikke må ændres. Det vil sige, at der ikke må tilplantes eller opstilles bygninger, campingvogne eller lignende. Der må heller ikke placeres hegn, bortset fra almindelige landbrugshegn. Der er ligeledes pålagt en 2 meter dyrkningsfri bræmme omkring fortidsminderne. For andre fortidsminder hvor man ikke umiddelbart kan se, at der er tale om et fortidsminde, gælder det, at disse kun er fredede hvis ejeren har fået besked herom fra Naturstyrelsen. Denne besked tinglyses på ejendommen.
 
Regionskommunen kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen.
 
Strandbeskyttelseslinje
Strandbeskyttelseslinien - Naturbeskyttelseslovens § 15 - omfatter som udgangspunkt en zone på 300 m fra den inderste grænse af strandbredden. Den ligger fast og er noteret i matriklen.
Formålet med strandbeskyttelsen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse, og dermed varetage landskabelige, biologiske og rekreative hensyn. Inden for strandbeskyttelseslinien må der ikke foretages ændring i tilstanden; det indebærer, at der ikke må etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
 
Foranstaltninger der er nødvendige for udøvelsen af landbrug (dog ikke tilplantning) og fiskeri er undtaget. 

Strandbeskyttelseslinien er en forbudsbestemmelse, som administreres meget restriktivt. Det vil sige, at det er svært at opnå en dispensation.
 
Kystdirektoratet er myndighed for strandbeskyttelseslinjen, og kan i særlige tilfælde dispensere fra strandbeskyttelseslinjen. Se mere på Kystdirektoratets hjemmeside
 
 
 
Skovbyggelinje
Skovbyggelinien - Naturbeskyttelseslovens § 17 - er på 300 meter regnet fra skovbrynet. Beskyttelseslinien udlægges for alle offentligt ejede skove, samt private skove med et areal på mindst 20 ha eller for mindre skove, såfremt de sammen med andre skove anses som hovedsageligt sammenhængende skovområder.
Skovbyggeliniens formål er at sikre skovenes værdi som landskabselement og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyreliv og at beskytte skovene mod blæst.
 
Det betyder at der indenfor skovbyggelinjen er et forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne, master m.v.). Driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervet, er undtaget fra forbudet. 
 
 
Kirkebyggelinje
Kirkerne i det åbne land er markante bygningsværker, som ofte er placeret smukt i landskabet. For at bevare den markante placering er der fastlagt byggelinier - Naturbeskyttelseslovens § 19 - omkring kirkerne.
Bestemmelsen betyder at der indenfor en afstand af 300 m fra kirker i det åbne land ikke må opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
 
Ansøgning
Ønsker man at søge dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen, kirkebyggelinjen eller søbyggelinjen, skal ansøgningen sendes til Bornholms Regionskommune, Center for Teknik & Miljø, Skovløkken 4 Tejn, 3770 Allinge.
Mail: tm@brk.dk
 
Beskriv projektet, vis på en skitse eller et kort projektets beliggenhed og husk altid at oplyse ejendommens matrikelnummer. Desuden er det vigtigt, at give en begrundelse for, hvorfor man ønsker at lave det påtænkte projekt inden for den pågældende beskyttelses- eller byggelinie og hvorfor det ikke kan ligge udenfor.

 
 

Fortidsminder

Der findes over 1000 fredede fortidsminder på Bornholm, og ingen andre steder i Danmark er der så mange og så forskellige typer af fortidsminder.

Grunden til at der på Bornholm er bevaret så mange og så kulturhistorisk interessante fortidsminder skyldes dels øens særlige natur med klippeområder, der er svære at dyrke, og dels de særlige kulturelle forhold.

Det har desuden været af stor betydning, at man på Bornholm helt op til vor tid har troet at oldtidens gravpladser og fortidsminder var beboede af de underjordiske, som man frygtede og havde stor respekt for. Det var vigtigt ikke at forstyrre dem, for så kunne der ske frygtelige ting.

Der er mange forskellige typer af fortidsminder på Bornholm. De ældste er dysser og jættestuer fra stenalderen (4000-1800 f.Kr). Fra ældre bronzealder (1800-1100 f.Kr.) har vi de store kuplede bronzealderhøje, mens man fra yngre bronzealder (1100-500 f.Kr.) har små stenhøje, såkaldte røser som findes mange steder i det bornholmske landskab. På enkelte røsegravpladser ses endvidere de specielle skibsformede røser.

Det er også fra bronzealderen at vi har helleristninger, hvor der på klippeflader og større sten findes indhuggede skibe, fødder, cirkler, hjulkors og skålgruber. Også de mange bautasten præger landskabet. De blev placeret enkeltvis og ofte øverst på en lille gravhøj eller røse. Fra jernalderen kendes bautastensamlinger, hvor flere sten tilsammen danner cirkulære eller skibsformede stensætninger.

Fra jernalderen kendes også flere tilflugtsborge. Ved overgangen til kristendommen blev der rundt omkring på øen rejst over 40 runesten. De fleste har et kristent præg og er rejst mellem 1050 og 1150, dvs. efter at skikken ophørte i det øvrige Danmark. Hovedparten af runestenene findes i dag ved kirker og broer, hvor de har været genanvendt som byggematerialer.

Flere steder finder man ruinerne af små middelalderlige kapeller og bodetomter. Bodetomterne er opført i forbindelse med sildefiskeriet, som opstod langs øens øst- og nordkyst i perioden fra 1200-1400. Middelalderens store borge, Hammershus og Lilleborg, blev opført til forsvar af kirken og kongemagten. Kystskanser og bavne har derimod været af stor betydning som værn for befolkningen. I dag er der bevaret mere end hundrede skanseanlæg rundt langs Bornholms kyster.
 
Alle fortidsminder er fredede ved lov.
 
Henvisning til Museumsloven 
 
 
Pleje
Tidligere blev mange fortidsminder holdt fri for tilgroning ved afgræsning og ved skovning. Det at fortidsminderne er synlige i landskabet, og ikke ligger gemt i krat og trævækst, er en væsentlig forudsætning for oplevelsen af dem og for forståelsen af deres betydning i fortiden og for os i nutiden. Ud over at være synlige monumenter i landskabet, er fortidsminderne også et skatkammer af oplysninger om den natur og kultur, som var livsgrundlaget for de mennesker, som opførte dem.

Derfor er det vigtigt at fjerne den bevoksning, der kan skade fortidsminderne.

Hvis et stort træ vælter, bliver fortidsmindet ofte beskadiget af den oprevne klump, og de levende trærødder kan vælte stenkonstruktioner. Rødderne leder også vand og ilt til gravanlæggene i højen og fremmer dermed nedbrydningsprocessen.

Dele af et fortidsminde kan også erodere væk, fordi et ellers stabilt græsdække er skygget bort af træer og buske.

Teknik & Miljø plejer ca. 130 fortidsminder.
Formålet med at lave naturpleje for fortidsminderne er derfor at medvirke til at bevare og beskytte fortidsminderne og deres nærmeste omgivelser. I de fleste tilfælde vil man med plejen forsøge at fremme en lav og slidstærk bevoksning, som ikke skader fortidsmindet, og som er med til at fremhæve det i landskabet.
Der er ikke ressourcer til at pleje alle de fortidsminder, der kunne trænge til det. Udvælgelsen af fortidsminder, der plejes, sker efter kriterier som seværdighed, tilgængelighed og selvfølgelig ud fra graden af plejebehovet.
Plejen foregår i samarbejde med lodsejeren. Inden Regionskommunen går i gang aftales detaljer som adgangveje, tidspunkt for plejen, hvor meget der skal ryddes osv.

Hvad kan lodsejeren selv gøre?
Mange er i tvivl om de selv må gå i gang med at fjerne bevoksning på fortidsminderne og om deres dyr må afgræsse dem.

Hvis man som lodsejer selv har lyst til at gå i gang med sav og saks, er der intet til hinder for det bare man lader trærødderne blive tilbage og ikke graver i fortidsmindet.

Man må gerne lade dyr græsse på og omkring fortidsminderne, forudsat at dyrene ikke beskadiger eller ødelægger fortidsmindet. Kreaturer og heste kan, især hvis de er i en større flok, nærmest slås om at komme op på en gravhøj og den adfærd kan være særdeles skadelig for højen. De tunge dyr kan også hurtigt slide hul i siden af gravhøjene. Derfor bør afgræsning med denne type dyr kun foregå kortvarigt. Og vær opmærksom på, at det altid er ejerens ansvar, at de græssende dyr ikke beskadiger fortidsmindet.

Teknik & Miljø giver gerne råd og vejledning om hvordan de fortidsminder, man har på sin ejendom bevares og plejes bedst.

Sten- og jorddiger

Sten- og jorddiger er beskyttede af museumsloven. Der må som udgangspunkt ikke foretages ændringer i tilstanden af digerne. Hvis du overvejer at ændre på et dige fx at lave et gennembrud eller foretage en omfattende restaurering skal du søge regionskommunen om dispensation.
 
På Bornholm er der især mange stengærder. Men der findes også både stendiger, der er lavet af jord og sten og rene jorddiger. Digerne blev benyttet som hegn til dyrene eller placeret i skellet til naboen.
 
Gødskning og sprøjtning bør så vidt muligt undgås på digerne af hensyn til dyre- og plantelivet. Mange dyr som skrubtudser og firben kan overvintre eller opholde sig i digerne.
 
Buske og træer på og omkring digerne må gerne fældes. Stød må ikke trækkes op og undlad afbrænding. Hold afstand til digerne, når der arbejdes i marken!
 

Fredede arealer

Efter Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 kan et område fredes for at varetage lovens formål, som er at beskytte, at forbedre og at genoprette samt at give befolkningen adgang til naturen.
 
En ny fredning kan begynde ved, at Danmarks Naturfredningsforening, Miljøministeriet eller Regionskommunen beder Fredningsnævnet om at gennemføre en fredning. Fredningen beskrives i et fredningsforslag.
 
Fredningsnævnet er den myndighed, der afgør spørgsmål om fredning. Nævnet består af en dommer, der er formand, et medlem valgt af Regionskommunen og et medlem valgt af Staten.
 
Regionskommunen har ansvar for naturpleje på fredede arealer og for tilsynet med fredninger.
 
På Bornholm er der tinglyst ca. 330 fredningskendelser og -deklarationer med et samlet areal på ca. 4.020 ha (heraf ca. 160 ha på havet).
 
De største fredede naturområder på Bornholm er:
  • Hammerknuden
  • Dueodde/Strandmarken
  • Helligdomsklipperne/Døndalen/Spellinge Mose
  • Dele af Paradisbakkerne
  • Ringebakkerne Se mere her
  • Læså
  • Gyldenså
  • Nørremark/Frennemark
  • Bronzealdelandskabet ved Madsebakke. Se mere her
  • Svartingedalen. Se mere her
  • Blemmelyng. Se mere her

 

Dispensationer fra fredninger

For alle fredningerne er der en fredningskendelse fra Fredningsnævnet eller Overfredningsnævnet (nu Natur- og Miljøklagenævnet) eller en deklaration.

Fredningernes formål er som regel, at det fredede areals tilstand skal bevares. Fredningen indeholder nærmere bestemmelser om, hvad der evt. kan / ikke kan tillades, og på hvilke vilkår. Der kan være særbestemmelser om enkelte ejendomme.

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra bestemmelserne i en fredning, hvis det pågældende projekt ikke er i konflikt med fredningens formål.

Hvis man ønsker at opføre byggeri, anlæg, beplante, terrænregulere eller foretage andre ændringer som kræver dispensation i forhold til fredningsbestemmelserne skal Fredningsnævnet ansøges.
 
Når Fredningsnævnet har modtaget ansøgningen vil kommunen blive bedt om en udtalelse om, hvilken afgørelse, kommunen kan anbefale, at Fredningsnævnet bør træffe. Kommunen vil i udtalelsen også redegøre for om projektet kan tillades efter andre lovområder (eks. planloven, naturbeskyttelsesloven m.v.) samt andre relevante forhold.
 
Ofte vil der blive foretaget en besigtigelse på stedet. Nævnet indkalder ansøger/ejer, kommunen, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling og eventuelle andre parter i sagen til besigtigelsen. Projektet vil blive drøftet på stedet, og parterne får lejlighed til at udtale sig. Fredningsnævnet træffer afgørelse efter en konkret vurdering af det ansøgte i forhold til fredningens formål og bestemmelser.
 
Fredningsnævnets afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden for 4 uger, fra afgørelsen er meddelt.

 

Naturbeskyttelses-loven

Se loven her

Landbrug og Natura 2000

Læs folderen her

​NATURA2000 områder på Bornholm