Vandløb, generelt
Ud over at være levested for dyr og planter har vandløbene en meget vigtig funktion som vandveje, der skal kunne bortlede regnvandet fra dyrkede og bebyggede områder. Det er vandløbsloven, der indeholder de regler, der skal sikre denne funktion. Hovedformålet med loven er at sikre, at vandløbene kan aflede vand uden unødvendige gener for lodsejere m.v., dog med nødvendig hensyntagen til miljøet. Loven gælder for alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger, dræn og også for søer og damme samt for diger og broer og andre anlæg, der berører vandløb.
Bornholms Regionskommune, Natur, Miljø og Fritid er vandløbsmyndighed på Bornholm, og skal som sådan bl.a. godkende alle projekter, der involverer vandløbene som f.eks. regulering, rørlægning, broer m.v.
Således må man ikke uden kommunens godkendelse ændre vandets naturlige afløb til anden ejendom eller hindre det naturlige afløb af vand fra højere liggende arealer. Man må ikke bortlede vandet fra vandløbet, forandre vandstanden eller hindre vandets frie løb, og man må heller ikke anlægge nye vandløb.
Til gengæld har bredejere ret til at aflede drænvand til vandløbet fra almindelig dræning, der er nødvendig for landbrugsdriften. Hvis arealet er omfattet af naturbeskyttelsesloven, skal kommunen dog godkende dræningsprojektet.
Langt hovedparten af vandløbene på Bornholm er private vandløb. Det vil sige, at de lodsejere, der ejer den pågældende strækning, selv har forpligtelsen til at vedligeholde vandløbene, så vandafledningen fungerer.
Vandløb, offentlige
8 km af de 2 åer Byåen i Rønne og Præsteåen i Nylars er såkaldte offentlige vandløb. Det vil sige, at kommunen står for vedligeholdelsen, selv om vandløbene ejes af private lodsejere. For disse strækninger er der et regulativ, der beskriver, hvordan åen skal se ud med hensyn til bredde, vandføringsevne m.v., og det er kommunens forpligtelse at sørge for, at vandløbet er i overensstemmelse med regulativet.
Det gælder generelt, at bredejere og brugere af tilgrænsende arealer må finde sig i den færdsel og trafik, der er nødvendig for at vedligeholde et vandløb. De må endvidere finde sig i at modtage det fyld, grøde m.v. der opstår ved almindelig vedligeholdelse. Der er almindeligvis ikke ret til erstatning.
Vandløb, private
Vedligeholdelse af private vandløb
Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte
vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.
For at sikre en miljømæssig forsvarlig vandløbsvedligeholdelse er følgende bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune, der er vandløbsmyndighed:
Grødeslåning skal begrænses til slåning af en bugtet strømrende og afskåren grøde skal optages.
Oprensning må kun omfatte fjernelse af slam og sandbanker, samt grene og dødt plantemateriale. Grovkornet bundmateriale (større end 5 mm) må ikke fjernes. Sten og grus er vigtige levesteder for vandløbets fauna og må derfor ikke fjernes.
Grødeslåning og oprensning skal foretages manuelt. Maskinoprensning kan dog tillades efter godkendelse fra Natur, Miljø og Fritid. Med grøde skal forstås den vegetation, der er rodfæstet på vandløbsbunden. Dvs. at skrænter og bredder fortsat kan slås maskinelt i fornødent omfang. Optaget grøde må ikke samles i større bunker, så der opstår ensilagestakke.
Indgreb i vandløb, der går videre end ovennævnte bestemmelser, er at betragte som vandløbsregulering og skal på forhånd godkendes af Natur, Miljø og Fritid i regionskommunen.
Dyrkningsfri bræmmer
Vandløbsloven bestemmer, at der skal være
2 meter dyrkningsfrie bræmmer langs alle naturlige vandløb eller vandløb, der i regionplanen er højt målsat. Dette gælder ligeledes for søer over 100 m2.
De 2 m måles fra vandløbets øverste kant. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en
vejledning i, hvordan bræmmen beregnes og hvad der må foregå inden for bræmmen.
Se teksten om bræmmebestemmelser.
Søer
Der findes et stort antal søer på Bornholm, de fleste er dog meget små. Således er der kun 14 søer over 3 hektar, og ingen af disse er større end 15 hektar. Størstedelen af søerne er relativt lavvandede, og kun ganske få har en dybde over 2-3 meter.
Søernes næringssaltindhold og biologiske tilstand afhænger bl.a. af de geologiske forhold og oplandets karakter. Således findes der i skovområder på mager jord relativt næringsfattige søer med et veludviklet plante- og dyreliv, mens der i landbrugsområder findes næringsrige søer med dårlige iltforhold og et artsfattigt dyre- og planteliv. Enkelte søer er belastet af spildevandstilførsel via vandløb.
De fleste af de større søer er vigtige raste- og fourageringsområder for trækfugle. Af disse kan særligt fremhæves Svinemose, Bastemose, Ølene og Hundsemyre.
Etablering af en sø
Gravning af en sø i landzone kræver en landzonetilladelse til ændret anvendelse af jorden (Planlovens §35) og kan i særlige tilfælde også kræve en dispensation i forhold til Naturbeskyttelseslovens §3.
Hvis du vil grave en ny sø, skal du skrive til Center for Natur, Miljø og Fritid og beskrive, hvor du vil grave søen, hvor stor søen skal være, hvorfor du vil anlægge den og evt. lidt om beplantningsplaner mm. Du skal vedlægge en skitse med angivelse af, hvor søen skal graves og nummeret på matriklen.
Hvis du har spørgsmål skal du henvende dig til Center for Natur, Miljø og Fritid på telefon 56 92 00 00 eller pr mail
nmf@brk.dk.