Bjørneklo
Del på facebook

Invasive planter


Invasive arter 
Betegnelsen invasive arter dækker over plante- og dyrearter, der er blevet flyttet fra en del af verden til en anden ved menneskets indflydelse. Disse invasive arter påvirker hjemmehørende arter negativt.
 
I Danmark har vi en national liste over invasive arter. Listen finder du under bilag 4 i Bekendtgørelsen om invasive arter.

Find mere information om invasive arter i Danmark på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Invasive plantearter på Bornholm
Ifølge kommunens observationer er det især Kæmpebjørneklo, Japansk Pileurt, Kæmpepileurt samt rynket rose der er problematiske. Canadisk Gyldenris, Sildig Gyldenris og Kæmpebalsamin ses i mindre omfang. Du kan læse om disse i fanerne nedenfor. 
Har du observeret invasive arter vil vi gerne vide det – Giv os et tip.



​Kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en invasiv art i Danmark og EU og skal derfor bekæmpes.

Planten tilhører til familien af skærmplanter (Apiaceae). I folkemunde kaldes Kæmpebjørneklo ofte bjørneklo, men der er flere arter af bjørneklo, og det er kun kæmpebjørnekloen der er invasiv i Danmark. Planten er kommer fra Kaukasus, men kom til Danmark som prydplante i 1800-tallet og har siden spredt sig til naturen.

Den trives i våde, lysåbne områder, så det er især her, man skal være forsigtig.
Når planten blomstrer kendes den på lang afstand ved sin størrelse, sin lysegrønne farve og på de store hvide blomsterskærme.

Hvorfor bekæmpe Kæmpebjørneklo


Farlig for mennesker
Først og fremmest bekæmpes kæmpebjørneklo, fordi den er giftig og farlig for mennesker. Hvis man kommer i berøring med saft fra planten, kan man risikere alvorlige skader i form af forbrændinger og eksem. Hudcellerne dør når solens lys rammer huden fordi saften er fototoksisk. Vævet under huden kan også dø og i så fald kan det tage op til et halvt år for sårene at hele. 

Bliver du ramt af plantesaften skal du vaske den udsatte hud, gerne med sæbe, indenfor 15 minutter og undgå sollys i mindst 48 timer. Får du forbrændinger eller eksem, så kontakt lægen.

Farlig for natur
Kæmpebjørneklo er uønsket i den danske natur, fordi den er i stand til at danne meget store og sammenhængende bestande. Den hæmmer diversiteten, fordi den overtager området og dermed fortrænger andre plantearter. Når plantearter svinder ind, forsvinder også de insekter og dyr som ellers var tilknyttet. Om vinteren visner den helt ned og efterlader jorden bar med fare for erosion af vandløbsbredder.


Sådan kender du en Kæmpebjørneklo

  
Bjørneklo                  Spæd plante                           Plante stængel



Kæmpebjørneklo kan forveksles med andre skærmplanter, og der er to planter som ligeledes er erklæret invasive i Danmark: Rundlobet Bjørneklo (Heracleum sosnowskyi) og Hårfrugtet Bjørneklo (Heracleum persicum). De to arter er dog sjældne i Danmark, og eftersom at de ligner kæmpebjørneklo i både udseende og bekæmpelsesmetode har Miljøstyrelsen valgt at lade alle tre gå under navnet Kæmpebjørneklo.

Andre giftige arter i skærmfamilien er Almindelig Bjørneklo, Pastinak, Hundepersille, Klaseskærm, Gifttyde og Skarntyde. 


Undgå at sprede frø
En Kæmpebjørneklo formerer sig via frøspredning, og en enkelt plante kan sætte 20.000 frø. Derfor er det vigtigt, at hvis du håndterer en plante, som har sat frø, så sørg for at få frøene i en lukket pose og kør dem på forbrændingen. Smid dem ikke i kompostbunken hvor de kan spire. 

Kæmpebjørneklo trives i lysåbne, våde og næringsrige områder. Plantens livsforløb består af en vækstfase og en blomstringsfase. I vækstfasen vokser planten sig større år for år og samler kræfter nok til at sætte blomster. Den visner ned hver vinter og gror frem igen året efter. Når planten har samlet energi nok, blomstrer den i perioden juni til august, mens frødannelse sker fra juli. Efter frødannelse har planten tjent sit formål og dør. Frøene er hårdføre og kan sagtens vente på gode forhold under jorden i 7-8 år, dog spirer 95% af frøene indenfor de første to år i jorden. Frøene er tunge og flyver ikke så langt fra moderplanten. Frøene er olieholdige, og det betyder, at de flyder ovenpå vand og derfor nemt spreder sig langs med vandløb og i Bornholms ådale.

Egnede levesteder er:

  • Brakmarker og andre udyrkede arealer
  • Skovbryn og strækninger, hvor skoven ikke er tæt
  • Strækninger langs med vandløb
  • Græsarealer, der drives ekstensivt
 
Skærm med umodne frø                      Blomsterskærm

Bekæmpelse af bjørneklo

Bekæmpelse bør startes så tidligt som muligt og altid inden frøsætning, da planten formerer sig via frøspredning. Det er derfor vigtigt, at hvis du håndterer en plante, som har sat frø, så sørg for at få frøene i en lukket pose og kør dem på forbrændingen – ikke i kompostbunken. 

At bekæmpe Kæmpebjørneklo kræver vedholdenhed. Man kan ikke nøjes med at gøre noget ét år, da frøene kan gemme sig i jorden i flere år før de spirer. Typisk vil det tage 3-5 år at blive af med en lille bestand af kæmpebjørneklo. Dog kan frøene hvile i jorden i mange år, og du er derfor nødt til at tjekke efter for nye spiringer hvert år i op til 10 år.

Der er forskellige metoder til at bekæmpe Kæmpebjørneklo. Hvis du vil være sikker på at slå planten ihjel skal du grave den op. Hvis der er mange planter kan man bekæmpe planten med sprøjtemidler. Det er vigtigt, at man overholder retningslinjerne for miljø og ikke bruger sprøjtemidlerne forkert og de forkerte steder. Der er flere sprøjtemidler, man ikke må bruge helt tæt på vand. Du kan ringe til os og få råd til, hvordan du skal bekæmpe bjørneklo på tlf. 56 92 00 00.

Her er en beskrivelse af forskellige metoder:


Opgravning / Rodstikning

 
1. Sæt spaden tæt på planten   2. Træk spaden tilbage og        3. Tag fat i planten og træk
og stik lodret ned i jorden.             løft roden opad.                       den op med rod. 


Du kan ofte få roden op uden, at der hænger særlig meget jord ved. Roden ligner en gulerod, og man skal have så meget af roden med, at det øverste område, hvorfra bladene vokser op af ”guleroden”, kommer med. Du kan sagtens lade den opgravede plante ligge så længe, at roden ikke direkte rører den bare jord, da opgravede planter kan vokse videre hvis roden har kontakt til jorden. Det skal man især passe på med, hvor jorden er fugtig eller hvis det regner. Håndterer du store planter vil det være en god idé at hugge stænglen over så rod og blade adskilles.

Opgravning udføres med fordel i april og maj, hvor den øvrige vegetation ikke er blevet så høj endnu, men du kan grave op i hele den del af året, hvor du kan finde planterne.

Skærmkapning
  
 1. Når Planterne står med         2. Skær toppen af.                  3. Efterlad stænglerne høje så blomster så skær alle blade                                                     at du nemt kan finde og blomster af.                                                                           dem igen.


Man kalder det skærmkapning, fordi Kæmpebjørnekloens blomster står i skærme. Når man skærmkapper er det vigtigt at komme tilbage til stedet 2-3 uger efter den første skærmkapning, fordi planten sætter panikskærme. Planten bruger sine sidste kræfter på at sætte nogle blomsterskærme, som er meget mindre end de oprindelige, og disse skal også kappes af. I den forbindelse kan man med fordel kappe hele stænglen af ved roden. Når planten har blomstret så dør den, og derfor vil planten dø efter skærmkapning. Skærmkapning udføres i juni og juli, når planterne står med hvide blomster. Disse kan ligge og dø på jorden, man behøver ikke at samle dem op og bortskaffe dem. 

Hvis der er udviklet frugter, og disse stadig er grønne skal man hugge skærmen af i mindre enheder. Frugterne kan nemlig udvikle sig ud fra den næring, der er i det afskårne plantestykke. Hvis man kommer så sent at blomsterne er faldet af, og frugter begynder at blive brune, så skal man samle dem op og bortskaffe dem, og dette er meget tidskrævende.

Sprøjtning
Hvis man sprøjter skal midlet påføres planten direkte, så der ikke kommer sprøjtemiddel på andet end selve planten. Midlet påføres med en forstøver, så sprøjtemidlet rammer bladene og lægger sig som fine små dråber på bladene. Hvis terrænet er ufremkommeligt, kan man bruge en sprøjtelanse som forlænget arm, så man kan nå ind i tornede krat uden at skulle kravle derind. Sprøjtning foretages normalt to gange. Sidste halvdel af april og igen tre uger efter for at sikre, at man ikke har overset nogle af planterne. De planter der er ramt i første behandling og er ved at dø, behøver man ikke sprøjte i anden omgang. Er der kun små planter i bestanden, kan man nøjes med én behandling årligt.


Slåning af planten
Planterne slås flere gange i løbet af vækstsæsonen. Første gang bør være før blomstring, så planten ikke når at sætte frø. Planterne dør først efter at være blevet slået gentagne gange, nogle gange først efter et par år, når den er blevet udpint. Slåning skal foretages 3-5 gange over vækstsæsonen og så længe at der er små planter, som spirer frem fra frø i jorden.

Græsning 
Græsning af et areal med Kæmpebjørneklo bør indledes så tidligt som muligt på året, inden planterne er blevet for store, fordi dyrene bedst kan lide de små, nye planter. Får bruges ofte, men også køer og heste kan bruges til at æde planterne eller trampe mindre bestande ned. De fleste planter dør efter at have været udsat for græsning i en sæson. Græsning skal fortsætte så længe der er små planter, som spirer frem fra frø i jorden.

Afgræsning og slåning er ineffektive metoder til bekæmpelse, hvis de ikke suppleres med andre tiltag. Kæmpebjørneklo kan udvikle sig og blomstre på et areal, hvor der udføres høslæt to gange om året. Og selv om der afgræsses på et areal er der desværre mange eksempler på, at dyrene ikke æder Kæmpebjørneklo. Selv hvis de gør, udfører dyrene ikke et systematisk arbejde og efterlader derved enkelte eller mange planter, som kan blomstre og formere sig. Under alle omstændigheder er man nødt til at besigtige og supplere græsningen med de øvrige metoder; skærmkapning, opgravning eller sprøjtning.


Hvilken metode skal jeg anvende?

Hvis man udfører skærmkapning korrekt, er det den metode, hvor man ved den mindste indsats opnår den største effekt. De store planter skygger for de små, og man får derved en gratis bekæmpelse af de mange små planter, der spirer frem fra frø. Men det kræver, at man kan acceptere, at der vokser Kæmpebjørneklo i det område, hvor man bekæmper, fordi man udelukkende påvirker de blomstrende planter. I perioden for bekæmpelse vil der være mange mellemstore og store planter i området.


Opgravning er effektivt, når der er tale om relativt få planter, fordi der ikke er behov for at komme tilbage og skærmkappe panikskærme. Hvis en bestand på en lokalitet er så stor, at man ikke kan overkomme at grave alle planterne op i én omgang, skal man prioritere at bekæmpe lokaliteten udefra og ind. Man skal grave de planter op, som ikke står tæt samlet (man kan kalde dem satellitter), så man får samlet planterne ét sted. Og man skal prioritere at grave de planter op, som sandsynligvis kan komme til at blomstre samme år, altså de største planter. I hovedforekomsten kan man skærmkappe.

Sprøjtning er effektivt, hvis man hurtigt vil nedbringe et højt antal planter til få eller ingen i løbet af få år. Bemærk, at kæmpebjørneklo kan få op til 20.000 frø, når den blomstrer. Det er derfor ikke ualmindeligt, at der er mange planter på et areal. 

Hvis du støder på kæmpebjørneklo vil vi meget gerne vide det. En del af bekæmpelsen er nemlig at have overblik over plantens geografiske forekomst på Bornholm.
Tip os derfor gerne via Borgertip. Vælg kategorien ’’Invasive arter’’. 

Hvis du har spørgsmål eller har brug for rådgivning til bekæmpelse af en bestand på din grund, kan du kontakte Natur og Miljø på tlf. 56 92 00 00. 

Oversigtskort - Kæmpebjørneklo


I de senere år er der i seks vandløbsoplande ydet en stor indsats fra både kommune og private for at bekæmpe og udrydde kæmpebjørneklo. Især i Kobbe Å opland har det været en særligt aktiv indsats siden 2005, og området er i dag tæt på at være fri for kæmpebjørneklo. Da der er lavet overvågning ud over bekæmpelse i Kobbe Å systemet er der indtegnet områder der er undersøgt og der ikke er fundet planter. De er indtegnet med grønt, hvor områder hvor der bekæmpes er tegnet med gult. Udenfor indsatsområdet er der kun tegnet steder ind hvor der bekæmpes da der ikke er lavet overvågning af det samlede areal.  

Herunder finder du kort over de seks vandløbsoplande, samt et overblik over hele øen.


Oversigtskort

Kobbe​ Å, Melsted ​Å, Kelse Å​​ - Bekæmpelse 2024
Kobbe Å, Melsted Å, Kelse Å - Bekæmpelse 2021
Kampeløkk​e Å​ - Bekæmpelse 2024
Kampeløkke Å - Bekæmpelse 2021
Gylde​ns Å​ - Bekæmpelse 2024
Gyldens Å - Bekæmpelse 2021
Grød​by Å - Bekæmpelse 2024
Grødby Å - Bekæmpelse 2021

Sa​mlet - Alle seks vandløb samt øvrige Bornholm 2024
Samlet - Alle seks vandløb samt øvrige Bornholm 2021


Japansk Pileurt

Japansk pileurt er en invasiv art i Danmark og EU og skal derfor bekæmpes.

Den tilhører syrefamilien (Polygonaceae) og har tre videnskabelige navne: Reynoutria japonica, Polygonum cuspidatum og Fallopia japonica. I Danmark bruges Fallopia. Planten kom til Europa som prydplante og blev fundet forvildet i Danmark for første gang i 1844. Planten findes fortsat i mange danske haver. 

Den formerer sig vegetativt. Det vil sige via sit rodnet, da der indtil videre kun er hun-planter i Europa. Den kan dog danne hybrider sammen med kæmpe-pileurt. Spredning til nye voksesteder sker typisk via vandløb, langs veje og andre transportkorridorer. Det kan også ske via kratryddere, hvor planten har siddet på som blind passager, eller ved bortskaffelse af grønt affald, hvor planten har kunne leve videre.

  


Hvorfor bekæmpe Japansk Pileurt

Farlig for natur
Japansk Pileurt har et kæmpe rodnet og en kraftig vækstformåen. Rodnettet kan brede sig 2m ned og 7m ud fra plantens center på én sæson, og over jorden danner stænglerne et uigennemtrængeligt krat. På grund af dens vækst udkonkurrerer den alle andre arter i områder, hvor den lever. Udplant den derfor ikke i din have.

Samfundsøkonomisk konsekvens
Japansk Pileurt er så kraftig, at den kan vokse igennem asfalt og beton, og i Japan kaldes den af denne grund ’planternes Godzilla’. Planten kan derfor have dyre konsekvenser, hvis dit husfundament pludselig gennembrydes af denne pileurt. 
Planten er som sådan hverken giftig eller farlig for mennesker at håndtere, men den indeholder emodin. Høje mængder emodin har udvist forgiftningseffekter, og Fødevarestyrelsen fraråder derfor at spise planten. 

  


Sådan kender du en japansk pileurt
Japansk Pileurt er en flerårig tvebo, med han- og hunblomster på forskellige planter, men i Danmark findes indtil videre kun hun-planter. Blomsterne er små og cremefarvede og sidder i langstrakte klaser på toppen af skuddene. De hanlige blomsterstande sidder opret, mens de hunlige blomsterstande hænger. Planten skyder fra knopper dannet på sidste års stængler. Skuddene er først mørkerøde-purpurfarvede, og senere bliver de ofte grønne med rødlige pletter. Japansk Pileurt blomstrer typisk i august og september. Selve stænglerne er hule og bambuslignende med spredte, grønne blade, som er ovale 7-15 cm lange og 5-12 cm brede. De har en lige afskåret bladbasis, og en lys grøn midterribbe samt en hårløs underside. Bladene visner i løbet af efteråret og efterlader bladløse stængler.

Plantens rodnet består af forveddede og forgrenede jordstængler som effektivt spreder sig. Disse jordstængler er mørkebrune med et gult-orangefarvet væv. De friske jordstængler er sprøde og knækker let. Omkring to tredjedele af plantens biomasse udgøres af jordstænglerne og findes altså under jorden. En vigtig detalje om plantens vækstformåen er, at den kan sætte skud fra et rodstykke på under en centimeter.

Japansk Pileurt danner 1-3 meter høje og meget tætte bestande med op til 80 skud per kvadratmeter, der er rigt forgrenede foroven. Planten kan derved overskygge og udkonkurrere al anden vegetation. Planten kan vokse stort set, hvor den vil. Den er pioner på vulkaner i Japan, hvor underlaget kan have en pH ned til 4. Planten er grundlæggende lyskrævende, men lever også i halvskygge. 

Udseendemæssigt kan den forveksles med Kæmpe-pileurt og Syren-pileurt.

Bekæmpelse af Japansk Pileurt


Hvordan bekæmper du japansk pileurt
Planten spreder sig udelukkende vegetativt i Danmark, og derfor kan den umiddelbart ikke sprede sig så langt ad gangen. Japansk pileurt formerer sig vegetativt, det vil sige via sit rodnet. Har du et rodstykke på blot et par gram kan planten lave et nyt skud fra en dybde på ned til 1 meter. Derfor skal du først og fremmest passe på at du ikke spreder rodstykker ved håndtering. Vil du af med planten skal alle dele i en lukket pose og køres til forbrænding. Den må IKKE komposteres.


 


Opgravning
Opgravning er effektivt, men det er fysisk hårdt arbejde og meget omfangsrigt, da rodnettene er massive. Der efterlades sandsynligvis rodstykker til spiring, og da det kun kræver 1cm rodstykke til at spire igen er det nødvendigt at kontrollere området efterfølgende.

Oprykning
Oprykning af nye skud svækker planten. Den oprykkede plante må ikke efterlades på jorden da en efterladt plante sagtens kan spire.

Sprøjtning
Hvis man sprøjter skal midlet påføres planten direkte, så der ikke kommer sprøjtemiddel på andet end planten. Dette gøres ved at sprøjte ned i stængler som er slået i 5cm højde eller pensling af bladene. Dette skal gentages flere gange i en årrække.

Slåning 
Slåning skal foretages hyppigt, og alt materiale skal bortskaffes. Slåning kan ikke umiddelbart udrydde planten, men kan stoppe spredning lokalt. Det kræver vedholdenhed, og typisk kan planten være blind passager på slåmaskinen. Slåmaskinen kann risikere at sprede planten videre til det næste område, som slås med samme maskine. Rengør derfor maskinen efter brug. Slåning kan med fordel startes allerede om vinteren. 

Forsøg har vist at såfremt Japansk Pileurt slås hyppigt (mindst 4 gange pr. vækstsæson) gennem 10 år kan det lykkes at udpine planten således at den dør. 

Græsning
Græsning kan ikke udrydde planten, men nogle dyr æder gerne nye skud således at bestanden kan begrænses. Gamle, indtørrede stængler skal fjernes da de er så skarpe at dyrene kan skære sig på dem.

Tildækning
Denne metode er yndet ved mellemstore bestande. Et tykt, kraftigt og lystæt lag plastic lægges ud over pileurten, minimum 3 meter udover planten til alle sider. Forsøg i Danmark viser at rødderne stadig lever efter 3 år, og derfor anbefales min. 5-7 års tildækning. Evt. kan man ’forskønne’ plasticlaget ved at lægge flis ud over det mens tildækningen står på.

Udskygning
Skyggeplanter kan anvendes til at begrænse Japansk Pileurt ved at disse planter er større og dermed skygger for pileurten. Rødel skulle være velegnet.

Hvilken metode skal jeg anvende?

At bekæmpe japansk pileurt kræver først og fremmest vedholdenhed og tålmodighed. Nogle steder anbefaler man at overdække forekomsten i 5-7 år, men har du en lille bestand kan det være effektivt at grave planten op.  

De mest anvendte metoder ved større bestande er slåning og sprøjtning, men dette kræver mange års indsats – mindst 10 år. Det hænger sammen med det omfattende rodsystem, der vokser hurtigt om foråret og trækker næringsstoffer tilbage i rodsystemet om efteråret. Ved slåning og græsning udvikler pileurterne blade, der sidder så tæt ved jordoverfladen, at de ikke kan nås af dyr eller maskiner.

Naturstyrelsen anbefaler, at du prioriterer din indsats:

1. Forhindre at de etablerer sig nye steder
2. Stop spredningen fra etablerede bestande
3. Bekæmp den, hvor den kan gøre skade

Hvis du støder på japansk pileurt vil vi meget gerne vide det. En del af bekæmpelsen er nemlig at have overblik over plantens geografiske forekomst på Bornholm. 
Tip os derfor gerne via Borgertip. Vælg kategorien ’’Invasive arter’’. 

Hvis du har spørgsmål eller har brug for rådgivning til bekæmpelse af en bestand på din grund, kan du kontakte Natur og Miljø på tlf. 56 92 00 00. 


Rynket Rose

Rynket rose, også kendt under navnet hybenrose, er en invasiv art i Danmark, og skal derfor bekæmpes.

Rynket rose (Rosa rugosa), også kendt som hybenrose, blev oprindeligt indført til landets haver som prydplante fra Østasien. Rynket Rose blev første gang fundet forvildet i den danske natur i 1875. Den fik for alvor fat i naturen i forbindelse med de store sommerhusudstykninger fra 1950'erne, og herfra kunne den frit brede sig over udyrkede naboområder, f.eks. sandstrande, klitter, strandenge og strandoverdrev, hvor den har etableret store bevoksninger. 



Hvorfor bekæmpe Rynket Rose

Farlig for dansk natur
Den danske kyst udgør et stort, sammenhængende og varieret naturområde med relativt uforstyrrede økosystemer. De forskellige kystlokaliteter har forskellige jordbunds- og klimaforhold – og ofte med stor variation inden for selv små områder. Disse forskelle betyder, at der er forskellige vækstvilkår for en mangfoldighed af vilde plantesamfund. 

Rynket Rose trives på kysternes næringsfattige jord med kraftig vind og saltpåvirkning. Ved skud fra rødderne kan én enkelt Rynket Rose-plante vokse med ca. 1 m i diameter om året. Den spreder sig derfor let, og det betyder, at en lang række plantearter og dyrearter forsvinder, fordi landskabet forvandles til et ensformigt, stikkende rosenkrat. De naturlige danske arter taber ganske enkelt kampen om pladsen.

Sådan kender du Rynket Rose
Rynket Rose har fået sit navn efter de karakteristiske “rynkede” blade og blomster. Den fremtræder som en stærk grenet busk, der kan blive op til 2 meter høj på gode jorder, men normalt under en halv meter i klitområder. Blomsterne er store, 6-8 cm i tværmål. Blomsterbladene er krøllede som silke og med røde – eller sjældnere – hvide blomster, der har en kraftig duft. 


Rynket Rose har en stor formerings- og tilpasningsevne, og den formerer sig med frø. Når den først er etableret på en lokalitet, spredes den hurtigt ved hjælp af rodudløbere. I løbet af få år kan den danne store og tætte bestande, som udelukker stort set alle andre plantearter. En enkelt plante kan dække meget store arealer, formentlig flere hundrede kvadratmeter.
Hvis rodudløbere knækkes kan de spredes, f.eks. via vand og vind, og nye planter kan etableres fra små rodstykker.

Frøene spredes især af mennesker og dyr. Fugle holder meget af frøene, der kan klare en tur gennem deres fordøjelsessystem. Frøene tåler tillige saltvand og kan flyde på vandet i flere uger. Hybenet kan flyde i op til 40 uger (hyben fra Hunde-Rose og Klit-Rose kan højst holde sig flydende i 16 uger). Rynket Rose kan derfor nemt sprede sig til andre kystområder, øer og holme. Denne måde at sprede frøene på regnes for hovedårsagen til plantens succes i kystområderne.

Rynket Rose kan desuden trives på alt slags jord, ler- og kalkjord, våd tørvejord og sandede og stenede strandområder. Den er dog udpræget lyskrævende og ikke i stand til at etablere sig i skygge, f.eks. under tætte trækroner.

Rynket Rose kan forveksles med Klit-Rose. Den naturligt hjemmehørende Klit-Rose har mindre og sorte hyben samt hvide blomster. Klit-Rosen er ikke invasiv og kan plantes i stedet for Rynket Rose.


Bekæmpelse af Rynket Rose



Er du grundejer kan du rodstikke og fjerne de små planter og grave større planter op. Det er blot vigtigt at få alle roddele med. 
Rynket Rose kan også holdes nede med gentagen slåning flere gange om året, intensiv græsning med f.eks. får eller geder eller slåning og efterfølgende tildækning med plastikdug. 

Sprøjtning med Roundup kan også komme i betragtning. 

Hvis du samler hyben ind til marmelade, skal du sørge for at smide frøene i skraldespanden og ikke ud i naturen eller kompostbunken.

Ønsker du en anden beplantning er der flere at vælge imellem. Fx hjemmehørende arter som Slåen, Benved, Vintereg, Stilkeg, Hunderose, Æblerose, Almindelig Røn, Ene, Skovfyr, Havtorn eller Klit-Rose. Husk, at der kun må plantes inden for det område, som kan betragtes som eksisterende have og ikke ude i naturområdet.

Kontakt os
Bornholms Regionskommune bekæmper Rynket Rose på hele øen. Hvis du har spørgsmål eller har brug for rådgivning til bekæmpelse af en bestand på din grund kan du kontakte Natur og Miljø på tlf. 56 92 00 00. 


Andre planter


Andre invasive planter
Udover bekæmpelse af Kæmpebjørneklo, Japansk Pileurt og Rynket Rose holder vi opsyn med følgende arter:

Canadisk Gyldenris, Sildig Gyldenris, Kæmpebalsamin og Gyvel. 
Disse arter er mere eller mindre udbredte i Danmark, men på Bornholm har de endnu ikke fået grundigt fodfæste. Vi holder dog øje med arterne. 

Vil du læse mere om alle Danmarks invasive arter?
Kig på Miljøstyrelsens hjemmeside.


Giv et tip

Hvis du støder på en invasiv art vil vi meget gerne høre fra dig. En del af bekæmpelsen er nemlig at få have et geografisk overblik over arternes forekomster på Bornholm. 

Tip os derfor gerne via Borgertip. Vælg kategorien ’’Invasive arter’’.
Du er også velkommen til at ringe til Natur og Miljø på tlf. 56 92 00 00.