Del på facebook

Idrætspolitik

Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune

Værdier der ligger til grund for den samlede idrætspolitik
Alle borgere i Bornholms Regionskommune skal gennem hele livet have adgang til alsidige og gode idrætstilbud. Idrætspolitikken skal være med til at fremme en positiv tilgang til sundhed og livsstil.
 
Idræts- og fritidslivet skal understøtte en positiv udvikling af det bornholmske samfund.
Bornholms Regionskommune og Bornholms Idrætsråd samarbejder om udviklingen og planlægningen af idrætsområdet. Politikken forudsætter, at samarbejdet foregår i en dialog mellem politikere, administration og idrætten.
Det frivillige foreningsliv skal støttes, og foreningernes egenart og selvforvaltning skal respekteres.
Bornholms Idrætsråd er høringspartner i henhold til den indgåede samarbejdsaftale.

1. Faciliteter

Vision
Det er Bornholms Regionskommunes vision, at der er tilstrækkelige og velegnede faciliteter til rådighed for både idrætsforeningerne og den selvorganiserede idræt.
Mål
  • Bornholms Regionskommune arbejder ud fra en langsigtet planlægning, så det bliver synligt, hvilke faciliteter der ønskes på Bornholm i fremtiden.
  • Der skabes så vidt muligt ligestilling mellem brugere af offentlige, foreningsejende eller selvejende faciliteter.
  • Der er adgang til faciliteter i lokalområderne i en rimelig afstand for børn og unge.
  • Faciliteterne administreres i videst muligt omfang lokalt.
  • Aktiviteter for børn og unge prioriteres i forhold til fordeling af og adgang til faciliteter.
  • Faciliteter stilles til rådighed til overnatning ved stævner og andre idrætsbegivenheder.
  • Faciliteter stilles til rådighed for selvorganiserede grupper i samspil med foreningerne.
Handling
  • Hvis Bornholms Regionskommune ønsker, at nedlægge eller udvikle faciliteter, skal dette ske på grundlag af objektive analyser foretaget i samarbejde med Bornholms Idrætsråd. 
  • Bornholms Regionskommune fordeler midler således, at der bliver mest mulig ligestilling for brugere af offentlige og foreningsejede- eller foreningsdrevne faciliteter. 
  • Bornholms Regionskommune stiller så vidt muligt egnede og ledige lokaler til rådighed til overnatninger ved stævner og andre idrætsbegivenheder.

2. Børn og unge

Vision
Alle børn og unge deltager i et eller flere idrætstilbud. Der udbydes et bredt spekter af idrætsgrene. Der er mulighed for at deltage i landsdækkende turneringer og stævner.
 
Mål
  • Der skal være idrætsfaciliteter i en overkommelig afstand fra skoler, børnehaver og fritidsordninger.
  • Børn og unge bliver motiveret til bevægelse og fysisk aktivitet.
  • Samarbejdet mellem idrætsforeningerne og kommunale institutioner intensiveres.
  • Fysiske aktiviteter bør indgå som en naturlig del af skolens hverdag.
  • Uddannelse af ledere og instruktører prioriteres højt.

Handling

  • Bornholms Regionskommune tilstræber at idrætsfaciliteter - i overkommelig afstand fra skoler, børnehaver og fritidsordninger - bevares, vedligeholdes og om nødvendigt udbygges.
  • Bornholms Regionskommune arbejder for, at der ved egne initiativer eller ved initiativer i samarbejde med foreningerne eller eventuelle partnerskaber skabes mulighed for at nå ovenstående mål.

3. Økonomi og tilskud

Vision
Foreningslivet støttes, så det bliver så stærkt, at det kan organisere og drive tilbud over hele øen.
 
Mål
  • Tilskudsreglerne udformes med et mål om stabilitet i tilskuddene og ligestilling mellem haller, klubhuse, grønne områder m.m.
  • Der bliver afsat midler til vedligeholdelse og udbygning i nødvendigt omfang.
  • Den kommunale støtte til etablering af nye faciliteter sker efter princippet ”hjælp til selvhjælp”.
Handling
  • Bornholms Regionskommune afsætter midler til renoveringer, udbygninger og vedligeholdelse af faciliteter og anlæg gennem budgettildelinger.
  • Bornholms Regionskommune arbejder for, at der ved egne initiativer eller ved initiativer i samarbejde med foreningerne, eller eventuelle partnerskaber skabes mulighed for at nå ovenstående mål

4. Talent og eliteidræt

Vision
Det er attraktivt at dyrke eliteidræt på Bornholm. Det er muligt for den Bornholmske elite at træne og deltage i idrætsaktiviteter udenfor Bornholm.
 
Mål
  • Mulighederne for at kombinere uddannelse og idræt styrkes.
  • Der søges etableret en række støttefunktioner for talentudvikling og eliteidræt – såsom fysioterapeuter, specialtrænere, moderne træningsfaciliteter, styrketræningsmuligheder, boliger, sponsorgruppe, og fleksible rejsemuligheder.
  • Eliteidrætten understøttes gennem partneraftaler mellem Bornholms Regionskommune, erhvervslivet, idrætten og øvrige interessenter.
  • Bornholms Regionskommune ser positivt på at tænke idrætslinjer ind på øens uddannelsesinstitutioner.
Handling  
  • Bornholms Regionskommune arbejder for, at der ved egne initiativer eller initiativer i samarbejde med foreningerne eller eventuelle partnerskaber skabes mulighed for at nå ovenstående mål.

5. Sundhedsfremme

Vision
Alle – uanset alder – tilskyndes til at deltage i idrætsaktiviteter med det formål at styrke borgernes generelle sundhedstilstand. Efter behov iværksættes specielle initiativer for at motivere særligt udsatte grupper til at dyrke idræt.
 
Mål
  • Foreningslivet spiller en aktiv rolle i forhold til det sundhedsfremmende arbejde. Arbejdet sker i samarbejde med kommunens børnehaver, skoler og andre institutioner
  • Alle skal have mulighed for at dyrke idræt også i dagtimerne – gerne i lokalområdet i alternative faciliteter til de almindeligt brugte idrætsanlæg.
Handling
  • Bornholms Regionskommune arbejder for, at der ved egne initiativer eller initiativer i samarbejde med foreningerne eller eventuelle partnerskaber skabes mulighed for at nå ovenstående mål. 

6. Oplevelsesøkonomi og idrætsturisme

Vision
Idrætsfaciliteter og Bornholms fantastiske natur bruges til aktiviteter, der udvider turistsæsonen, samt er med til at sikre en større grad af tilflytning samt branding af Bornholm.
 
Mål
  • Udvikle og understøtte eksisterende og nye idrætsbegivenheder, med henblik på at fremme turismen uden for sæsonen og medvirke til at brande Bornholm.
  • Tilpasse idrætsfaciliteterne og naturen til ovenstående aktiviteter.
Handling
  • Bornholms Regionskommune arbejder for at tilpasse og udnytte faciliteter og naturen bedst muligt i forhold til aktiviteterne.
  • Bornholms Regionskommune arbejder for, at der ved egne initiativer eller ved initiativer i samarbejde med foreningerne, eller eventuelle partnerskaber skabes mulighed for at nå ovenstående mål.

7. Regnskab og administration

Vision
Regnskabsføring og administration skal være nemmere for idrætsforeningerne, så de i højere grad kan koncentrere sig om at udføre idrætten.
 
Mål
  • Fælles værktøjer til lokalebooking og regnskabsføring stilles gratis til rådighed.
 
Godkendt af kommunalbestyrelsen 19. december 2013

Fagområdet Fritid og Kultur

Fagområdet Fritid og Kultur består af følgende virksomheder:
 
Fritid og Kultur - styring og koordinering
Ullasvej 17, 3700 Rønne
skf@brk.dk
Telefon 5692 0000
 
Bornholms Biblioteker
Pingels Allé 1, 3700 Rønne
Bibliotekschef: Jon Madsen
roennebibliotek@brk.dk
Telefon 5692 1800 
 
Bornholms Idrætsområder
Torneværksvej 1, 3700 Rønne
Idrætsinspektør: Carsten Clemmensen
idraetsomraader@brk.dk
Telefon 5692 1750
 
Bornholms Musik- og Billedskole
St. Torv 6B, 3700 Rønne
Skoleleder: Mikael Sondered
musikogbilled@brk.dk
Telefon 5692 1900