Den 25. februar 2021 har kommunalbestyrelsen godkendt en politik, der skal sikre et mangfoldigt og varieret kultur-, idræts- og fritidsliv for alle. Politikken hedder "Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm" og samler kommunens ambitioner for kultur-, biblioteks- og idrætsområdet. Politikken indeholder en række temaer, som vil sætte rammen for arbejdet på kultur- og fritidsområdet de kommende år.
Temaerne er
- Livskvalitet
- Dannelse og fællesskaber
- Samskabelse
- Faciliteter og mødesteder
"Vores Ø – Politik for kultur, idræt og fritid på Bornholm" er kendetegnet ved, at den også understøtter andre politik- og fagområder så som børne- og ungeområdet, handicapområdet, natur og friluftsliv, by- og områdefornyelse, havne mv. På den måde deler "Vores Ø" værdier med flere af kommunens øvrige politikker og forventes også at gøre det i poltikker, der netop er under revision eller i støbeskeen.