Som offentlig servicevirksomhed og øens største arbejdsplads har vi et særligt ansvar for at være åbne og imødekommende i vores kommunikation både indadtil i organisationen og udadtil mod borgerne.
Opmærksomheden og interessen fra omverdenen for vores arbejde er stor, og den skal vi imødekomme med tilgængelig, klar og effektiv kommunikation overalt, hvor vi færdes.
I vores kommunikationspolitik kan du se, hvilke principper vi læner os op ad, når vi bestræber os på at levere en god kommunikation. Du kan også se vores mål for den interne og den eksterne kommunikation og hvordan vi ønsker os at være i dialog med øens borgere.
Har du spørgsmål til politikken - eller vil du i kontakt med os fra HR og Kommunikation, kan du skrive til kommunikation@brk.dk
God læselyst :-)