Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. november 2024 Bornholm Regionskommunes Plan- og Udviklingsstrategi 2024.
Plan- og Udviklingsstrategi 2024 beskriver kommunalbestyrelsens strategi for at opnå et bæredygtigt samfund. Strategien sætter retningen gennem strategiske pejlemærker indenfor temaerne:
- Energiø projektet
- Natur og landskab
- Erhvervsudvikling og uddannelse
- Et godt og aktivt liv
- Boliger og byudvikling
Læs Plan- og Udviklingsstrategi 2024
Alle kommuner skal udarbejde en planstrategi i hver valgperiode. I Bornholms Regionskommune arbejdes med en plan- og udviklingsstrategi, der både sætter retning for den langsigtede fysiske udvikling såvel som de temaer, der er vigtige for at opnå kommunalbestyrelsens vision.
Plan- og Udviklingsstrategi 2024 har været i offentlig høring i 10 uger fra den 8. juli til den 15. september 2024. Den 27. august 2024 blev der afholdt borgermøde. Der er blevet behandlet 6 høringssvar i forbindelse med kommunalbestyrelsen vedtog strategien den 28. november 2024.