De enkelte producenter skal have en afprøvning fra et anerkendt prøvningsinstitut for at deres materialer kan sælges og bruges i brandmæssig henseende. Det er også vigtigt, at du monterer de enkelte materialer som producenten angiver, for ellers kan du ikke være sikker på, at funktionen rent faktisk er opfyldt.

En række materialer er allerede definerede som ubrændbare i klasse A1 af  byggevareforordningen/byggevaredirektivet, eksempelvis mursten, glas og jernplader.

Bornholms Regionskommune har ikke mulighed for at rådgive, om et konkret produkt er godkendt, eller om den montering du påtænker at bruge lever op til producentens anvisning. For spørgsmål af den karakter, henviser vi til private rådgivningsfirmaer eller produktspecifik litteratur, eksempelvis gipspladeproducentens oversigt over plader og monteringsmetoder.

Et funktionskrav kunne i kodeform se ud som EI 60 A2-s1,d0, hvilket betyder "et materiale der er tæt for røg og flammespredning samt isolerende i mindst 60 minutter og som består af materialer, hvis medvirken til brand er yderst begrænset, da der kun er meget begrænset røgudvikling og ingen brændende partikler." - eksempelvis en gipsvæg på stålskelet.

Hvis ikke det fremgår af funktionskoden, er det ikke krav. Eksempelvis, så vil en kode EI 60 ikke rumme krav til materialernes afgivelse af røg.

De første store bogstaver kan være:

• R betyder at der stilles krav til bæreevnen.
• E betyder at der stilles at krav til integriteten / tætheden mod røg og flammespredning.
  
• I betyder at der stilles krav til isolation mod varmespredning.

Tider måles altid i intervaller af mindst 30 minutter, og hvor der konsekvent rundes ned. En konstruktion, der under prøvning holdt i 89 minutter bliver altså godkendt som en 60 minutters konstruktion. Typisk arbejdes der med godkendelser i 30, 60 eller 120 minutter.

• A1 til F er et udtryk for hvor meget materialet bidrager til brand, hvor A1 ikke bidrager til brand og F er udokumenteret og ikke lever op til klassifikationskrav.
• s1 til s3 er et udtryk for mængden af røg, der dannes, hvor 1 er mindst.
• d0 til d2 er et udtryk for mængden af brændende partikler, hvor 0 er mindst. 

Ved døre benyttes et sænket 2-tal efter ​EI2 for at angive, at det er en dør. En dørkode kunne være EI2 30-C (www.brk.dk tillader pt. ikke sænket skrift som formatering).

REI 120 A2-s1,d0 er en bærende ubrændbar væg, der kan holde i mindst 120 minutter og kan eksempelvis være lavet af armeret beton. Det er typisk det funktionskrav, der stilles til brandvægge. En brandvæg er den konstruktion, der laves i skel mellem to grunde, hvis bygninger ønskes opført for tæt på skel.

EI 60 A2-s1,d0 er en ubrændbar væg, der kan holde i mindst 60 minutter og kan eksempelvis være lavet af mursten. Det er typisk dette funktionskrav, der stilles til brandsektionsadskillelser. En brandsektionsadskillelse er den væg, der laves i en bygning på samme grund for at skabe opdeling mellem forskellige anvendelser, eksempelvis mellem restaurant og værelsesafsnit i et hotel.

EI 60 er en brandadskillende væg, der kan holde i mindst 60 minutter og som kan være lavet helt eller delvist af brandbare materialer, eksempelvis en gipsvæg på et skelet af trælægter. Det er typisk dette funktionskrav, der stilles brandcelleadskillelser. En brandcelleadskillelse er den væg, der laves for at opdele en brandsektion i mindre enheder. Dermed sikres tilstrækkeligt med tid til evakuering af de personer, der opholder sig i brandsektionen.

EI 30 er en brandadskillende væg, der kan holde i mindst 30 minutter og som kan være lavet helt eller delvist af brandbare materialer, eksempelvis en gipsvæg med "indervæg" af krydsfiner og på stållægter. EI 30 er en lempelse i forhold til det normale brandcellekrav. Den anvendes typisk mod rum, hvor der ikke kan ske brandpåvirkning på begge sider, eksempelvis mod uudnyttede loftsrum.

E 30 er en røg- og flammetæt væg, der kan holde i mindst 30 minutter, men som IKKE er isolerende. Det betyder, at hvis man rører ved bygningsdelen vil den være varm. Det kunne eksempelvis være et glasparti mellem et undervisningslokale og gangområdet.

Døre og andre åbninger i brandklassificerede bygningsdele skal som udgangspunkt have samme klassifikation som den bygningsdel, der gennembrydes, men der er undtagelser. Der er nogle bygningskonstruktioner, der ikke må gennembrydes, eksempelvis brandvægge. Derudover er der nogle åbninger, der må laves med lempeligere krav, da brandbelastningen er lav, eksempelvis fra en flugtvejsgang og til et trappetårn.

Det fremgår af mærkning på både dør og karm, hvilken klassifikation den pågældende konstruktion har. Det er også vigtigt, at producentens monteringsvejledning følges nøje, herunder isolering og brandskum mellem murhul og yderside af karm. Dør og karm er godkendt som en helhed, og de må derfor ikke umiddelbart skiftes ud, repareres eller ændres på, eksempelvis ved at sætte glas i døren.

Døre forsynet med et -C betyder at døren skal være forsynet med en dørpumpe og altid være lukket. Såfremt døren ønskes fastholdt i åbentstående stilling af normale brugsmæssige hensyn, eksempelvis for at forbinde spisestue og dagligstue på et plejehjem, skal døren forsynes med et automatisk branddørslukningsanlæg (ABDL-anlæg) med magnet og røgdetektorer.

Andre åbninger kunne være gennemføringer for ventilationsanlæg, og disse skal sikres i overensstemmelse med normen for brandsikring af ventilationsanlæg, DS 428, 4. udgave. Der kan også være særlige krav til placering af afkast og indtag, eksempelvis må der ikke være huller for ventilationsanlæg i brandvægge.

Der er særlige funktionskrav for beklædninger på både vægge, gulve og tagmaterialer. Hvis der ikke er særlige beklædninger eller belægninger - eksempelvis et råt betongulv med funktionskrav til brandadskillende bygningsdel betragtes beklædningskravet som opfyldt. Lægges der et tæppe på gulvet, vil der herefter kunne være krav til tæppets brandmæssige egenskaber.

Specielt hvad angår udvendige beklædninger kan funktionskravet vedrørende brandspredning til bygninger på anden grund opfyldes på flere måder. Eksempelvis kan der laves en "en på to" -løsning med brædder. Så der holdes  en afstand til skel på mindst 2,5 meter, men der kan også laves en beklædning med papkasser, så der holdes en afstand til skel på mindst 5,0 meter. Tagdækning med stråtag kræver som udgangspunkt mindst 10 meters afstand til skel.

Dfl-s1 er en typisk gulvbelægning, hvor medvirken til brand kan accepteres, men hvor der kun er meget begrænset røgafgivelse.

Broof(T2) er en typisk tagdækning, hvor medvirken til brand er meget begrænset.

K1 10 D-s2,d2 er en typisk udvendig beklædning, hvor afstanden til skel skal være mindst 5,0 meter. Det accepteres at materialet medvirker i branden, og der stilles krav om begrænset røgudvikling. Der er dog ingen krav til mængden af brændende partikler eller dråber.

For nærmere uddybning af de enkelte koder og yderligere tillægsklasser, der findes flere og knap så anvendte, henvises til Energistyrelsen.

Samlingen af eksempler viser, hvordan kravene i Bygningsreglementet kan opfyldes.

Bemærk, at eksempelsamlingen ikke er den eneste måde at funktionskravene kan opfyldes på.

De forskellige vejledninger om brandforhold er af Trafik og Byggestyrelsen ved at blive revideret. Der kan derfor ikke umiddelbart linkes til en bestemt placering.
Når vejledningerne er på plads i løbet af 2018 / 2019, vil denne side blive opdateret.