Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Psykiatri og Handicap Hjælpemidler Information til leverandører af hjælpemidler

Information til leverandører af hjælpemidler

​​​​Bornholms Regionskommunes generelle krav til leverandører af § 112-hjælpemidler

Hvis ikke andet er aftalt skriftligt, er følgende gældende, når leverandører leverer hjælpemidler og services efter servicelovens § 112 til borgere, der har en bevilling fra Kommunen.


1.1. Bevillinger

Borgere kan bestille de produkter/services, der er bevilget af Kommunen.

Hvis borgeren har bestilt et produkt, som Kommunen ikke har bevilget, kan Leverandøren ikke fakturere Kommunen for det leverede.

Leverandøren kan ikke fakturere Kommunen, hvis der leveres produkter eller ydelser, som ikke er omfattet af borgers bevilling. Det samme gælder, hvis det ikke kan dokumenteres, at produkter/services er blevet bevilget af Kommunen til borger.​

1.2.  Fakturering

Når Leverandøren fakturerer Kommunen, skal fakturering ske i henhold til de til enhver tid gældende regler om elektronisk afregning med offentlige myndigheder. Yderligere oplysninger om elektronisk faktura findes på virk.dk.

For at Kommunen kan betale fakturaer, skal følgende fremgå af fakturaerne:

  • Udstedelsesdato (fakturadato)
  • Fakturanummer
  • Leverandørens navn, CVR/SE nr. og adresse
  • Betalingsoplysninger
  • Varenummer, som er identisk med det i Prislisten angivne varenummer
  • Mængde og art af den leverede ydelse (varelinjebeskrivelse). Varelinjebeskrivelsen skal først i varelinjebeskrivelsen indeholde korrekt CPV-kode
  • Pris pr. enhed ekskl. Moms. Der skal faktureres i samme enhed, som er angivet i prislisten
  • Borgers navn, adresse og CPR-nummer
  • Dato for bevilling
  • Dato for levering
  • Fakturabeløb
  • UNSPC-kode
  • Sidste rettidige betalingsdato

Kommunen forbeholder sig ret til ikke at betale fakturaer, hvor ovenstående oplysninger mangler, eller faktureringen i øvrigt ikke sker under overholdelse af lov om offentlige betalinger mv.


1.3. Betaling

Kommunen betaler modtagne fakturaer senest 30 kalenderdage efter det tidspunkt, hvor Kommunen har modtaget faktura i overensstemmelse med punkt 1.2.


1.4. E-katalog

Leverandører, som på baggrund af udstedte bevillinger leverer hjælpemidler til kommunernes borgere, er forpligtet til at levere elektroniske kataloger, som til enhver tid er opdateret med det aftalte varesortiment og korrekte priser. Kataloget skal leveres i et format, som er egnet til indlæsning i Kommunens e-handelssystem.

Det er ikke et krav, at der er billeder i kataloget.

1.5. Statistik

Leverandører skal op til to gange om året på forespørgsel fremsende en forbrugsstatistik til kommunerne. Statistikken skal leveres i Excel-format. Kravet er gældende i op til to år efter, at levering har fundet sted.​


1.6. Levering

Bestilte produkter skal leveres hurtigst muligt. Leverandøren skal i forbindelse med kontakten til borger oplyse denne om forventet leveringstid på produktet.​