Åvangsskolen ligger i Rønnes nordlige del tæt på byen, svømmehal og øvrige idrætsfaciliteter
Åvangsskolen er en almen grundskole fra børnehaveklasse til 9. klasse.
På Åvangsskolen arbejder vi med at skabe en skoledag, hvor børnene styrkes i troen på sig selv og egne evner. Vi vil give eleverne evnen til erkendelse og fantasi, tillid til egne muligheder og kritisk sans.
Med vores undervisning danner vi eleverne ved at føre dem ind i verden og give dem større selvforståelse. Vi skal give dem faglige perspektiver til at udfordre deres nuværende forståelse ved at kunne stille relevante, kritiske spørgsmål.
Vi arbejder med at udvikle børnenes sociale kompetencer i et trygt fagligt og socialt fællesskab, og det er afgørende, at alle oplever at blive set.
På skolen respekterer og anerkender vi forskelligheder og møder hinanden med åbenhed og interesse. Vi har klare forventninger til hinanden i åben dialog.
Vi arbejder på, at børnene oplever en kreativ og eksperimenterende undervisning, der møder dem, der hvor de er med et mål for, hvor de skal hen.
Du finder mere information om skolen på Åvangsskolens hjemmeside. Hvor du også kan læse om vores skoles andre værdier og skolens historie.