Bornholms Brandvæsen foretager byggesagsbehandling af byggerier i forhold til kapitel 5 i Bygningsreglementet. Kapitel 5 er det kapitel der omhandler brand og redningsforhold.
Byggesagsbehandlingen foretages for byggeafdelingen og indgår som en del af den normale byggesagsbehandling. Du skal altså ikke særskilt ansøge brandvæsnet om byggeri, ligesom brandvæsnet ikke kan give dig en særskilt tilladelse til at bygge.
Bornholms Brandvæsen vejleder ligeledes ansøgere, rådgivere og virksomheder omkring reglerne - enten ved mailhenvendelser, telefonisk kontakt eller møder. Brandvæsnet deltager oftest også i projektformøder sammen med en eller flere byggesagsbehandlere.
Som byggelovgivningen er i dag, så stilles der det der hedder funktionskrav til bygningskonstruktionerne. Det betyder eksempelvis at skal en stålsøjle kunne holde i 60 minutter, kan du sikre den på flere - og lige gode måder, eksempelvis overdimensionere den kraftigt, brandbeskytte den ved at pakke den ind i gips eller opsætte et sprinklersystem til at køle den.
I en del tilfælde vil du opleve at din telefoniske henvendelse vil blive fulgt op af, at du bliver bedt om at indsende et skriftligt projekt. Selvom det kan virke tungt og bureaukratisk, så er det faktisk for din sikkerhed at vi gør det. Det er dit ansvar at dit byggeri lever op til gældende regler og de aftaler der måtte være lavet. De tiltag du gør skal ikke bare være mundtligt aftalte, for så risikere du at blive mødt med et krav om at ændre noget der ikke vurderes at være lovligt eller noget som vi i dialogen har misforstået.
Udover byggesagsbehandling efter Bygningsreglementet, foretager brandvæsnet byggesagsbehandling af brandfarlige virksomheder efter Tekniske Forskrifter. Du skal stadig bare sende din ansøgning til byggeafdelingen, men naturligvis vedlagt de krævede oplysninger i forhold til den relevante tekniske forskrift. En del brandfarlige virksomheders byggerier er så store, at de skal sagsbehandles af Beredskabsstyrelsen, men så sørger vi for videresendelse.
For at sikre, at du altid læser den aktuelle udgave en given lov eller bekendtgørelse er det vigtigt, at du sørger for at se, om der er kommet ændringer. Det vil fremgå af retsinfo.dk om der er senere ændringer. Bornholms Brandvæsen administrerer altid efter de seneste ændringer.
Der kan på Beredskabsstyrelsens hjemmeside læses en række vejledninger i tolkning og brug af reglerne. Vejledningerne er typisk også ledsaget af et antal illustrationer for at lette overskueligheden.
Beredskabsloven
Den overordnede rammelov for beredskabsområdet og hvori der findes lovhjemmel til at vedkommende minister har fastsat bekendtgørelser om forebyggende og afhjælpende foranstaltninger.
Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab
Bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 (eksternt link)
Regelgrundlaget for sammensætning af det kommunale redningsberedskab, hvilke parametre der skal tages med i overvejelser, når beredskabet dimensioneres, og hvordan udrykningen skal sammensættes.
Brandværnsforanstaltninger i hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker
Bekendtgørelse 174 af 25. februar 2008 (eksternt link)
Grundlaget for de detailregler der er fastsat i Driftsmæssige forskrifter. Specielt bestemmelserne i §2 omkring gyldighedsanvendelsesområdet er interessante, da der laves en række afgrænsninger i hvor de driftsmæssige forskrifter er gældende.
Driftsmæssige forskrifter (Forkortes typisk DF)
Bekendtgørelse 212 af 2. april 2008 (eksternt link)
Regulerer brug af hoteller, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, daginstitutioner, butikker og undervisningsinstitutioner.
Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker (Forkortes typisk TF BV)
Bekendtgørelse 1639 af 6. december 2016 (eksternt link)
Regelgrundlaget for oplag, produktion, slag og forbrug af brandfarlige væsker, herunder ved sprøjtelakering. En brandfarlig væske er en væske med et flammepunkt under 100 grader celcius og andre væsker, der specifikt er kategoriseret som sådan af Beredskabsstyrelsen.
Opererer med et begreb kaldet en oplagsenhed (OE, defineret i TF BV
1.1.36) for at kunne sammenligne brandfarlige væsker med forskellige egenskaber. 1 OE svarer til:
1 liter klasse I væske
5 liter klasse II væske
50 liter klasse III væske
250 liter klasse IV væske
Tekniske forskrifter for gasser (Forkortes typisk TF GAS)
Bekendtgørelse 1444 af 15. december 2010 (eksternt link)
Regelgrundlaget for oplag, fyldeanlæg, salg og forbrug af gasser.
Tidligere omfattede reglerne kun f-gas, men den nugældende bekendtgørelse omfatter alle typer af gasser uanset egenskaber.
Opererer med et begreb kaldet en gasoplagsenhed (GOE, defineret i TF GAS 1.1.24) for at kunne sammenligne gasser med forskellige egenskaber. 1 GOE svarer til:
1 kilo fordråbet gas undtaget CO2
1 kilo opløst gas inklusive opløsningsmiddel
10 liter komprimeret gas (vandvolumen) og CO2
Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplag af mel og visse brandfarlige virksomheder (Forkortes typisk TF Visse)
Forskrift 11050 af 1. februar 1990 (eksternt link)
Regelgrundlaget for virksomheder der beskæftiger sig med træ, plast, korn, mel og andre brandfarlige materialer. Dette inkluderer blandt andet halm, flis, tekstiler, gummi, papirvarer og brændbart affald. Til grund for TF Visse ligger en række bekendtgørelser omkring de enkelte typer af virksomheder
Bekendtgørelse om klassifikation af eksplosionsfarlige områder
(ATEX-direktivet)
Bekendtgørelse 590 af 26. juni 2003 (eksternt link)
Regelgrundlaget for at visse områder med eksplosiv atmosfære skal klassificeres og afmærkes i henhold til ATEX-direktivet og de særlige krav der stilles til installationer mm. Gælder eksempelvis tankstationer.
Brandsynsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse 1000 af 29. juni 2016 (eksternt link)
Regelgrundlaget for brandsyn, hvilke forhold der skal kontrolleres og intervaller for de forskellige kategorier af brandsynspligtige objekter.
Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding, brug af ild, lys, varmekilder m.v.
Bekendtgørelse 1339 af 10. december 2014 (eksternt link)
Regelgrundlaget for de tiltag der skal tages for at en afbrænding, eksempelvis brug af grill, åben ild mm. kan betragtes som lovlig i beredskabslovgivningens betragtning. Afbrænding som foretages med formål at skaffe affald bort reguleres i miljølovgivningen og vil typisk medføre at en "privat" afbrænding ikke er tilladt, da forbrænding som udgangspunkt skal ske på godkendt anlæg jvf. bekendtgørelse om affald, bekendtgørelse 1415 af 12. december 2011 §46 til §48.