Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Projekter Grøn Trepart Bornholm

Grøn Trepart Bornholm

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Grøn trepart er en aftale, der skal sikr​​e en bæredygtig omstilling af Danmarks arealer og landbrug for at nå klimamål samt sikre bedre vandmiljø, bedre natur, mere biodiversitet og rent drikkevand. Grøn trepart er en aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Vores lokale gruppe; Grøn Trepart Bornholm skal understøtte de nationale mål i aftalen - se Aftale om Implementering af et Grønt Danmark - Regeringen.dk

Samarbejde om Bornholms grønne fremtid

Den lokale trepartsgruppe på Bornholm er i gang med et ambitiøst arbejde for at identificere og omlægge landbrugsarealer til naturformål som led i Den Grønne Trepart. Selvom Bornholm i første omgang er undtaget fra krav om kvælstofreduktion, ønsker gruppen at tage ansvar og handle proaktivt.​

Indsats baseres på frivillighed

Der lægges vægt på frivillighed og behovet for kompensation til lodsejere. Der er enighed om vigtigheden af en fælles fortælling om, hvad omlægningerne kan betyde for Bornholms natur, friluftsliv og turisme.

​​Bedre vandmiljø, natur, biodiversitet og drikkevand

Den Grønne Trepart skal sikre bedre vilkår for vandmiljø, natur, biodiversitet og drikkevand i hele Danmark. Det er en stor opgave, der i sidste ende bygger på frivillige aftaler med lokale lodsejere. De lokale treparter skal komme med forslag til arealer, som er bedst egnet til at omlægge for at nå i mål.​

Har du ideer til omlægning? Skriv til Grøn Trepart Bornholm

Har du ideer til områder eller arealer, som kommunen bør kigge nærmere på med henblik på omlægning skriv til mail: trepart@brk.dk​

Vil du vide mere?​

Fællessekretariatet for Lokal Tr​epart​

Du er også velkommen til at kontakte de 12 kommuners fællessekretariat for Lokal Trepart i Østersøen, Smålandsfarvandet og Bornholm. Send en mail: lokaltrepart@naestved.dk




Deltagere i Grøn Trepart Bornholm

Formand:
Jacob Trøst, borgmester

Centerchef:
Louise Lyng Bojesen
Miljø, Plan og Kultur
Louise.Lyng.Bojesen@brk.dk

Repræsentanter fra landbruget:
Lennart Westh, Bornholms Landbrug & Fødevarer

Rasmus Kofoed Brunke, Bornholms Landbrug & Fødevarer

Repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening:
Helle Bay, DN Bornholm.

Michael Stoltze, DN Bornholm. 

Repræsentant fra Naturstyrelsen:
Søren Friese, Naturstyrelsen Bornholm

OPSAMLING FRA MØDER
1. møde 24.02 2025
2. møde 11.03.2025
3. møde 28.03 2025
4. møde 22.04.2025


Værktøjet MARS

MARS er én indgang til Danmarks grønne arealomlægning og står for: Multifunktionel Arealregistrering - platformen samler og understøtter alle indsatser på arealer, der er med til at realisere de nationale mål i trepartsaftalen.

MARS er de lokale treparters  værktøj til at planlægge og koordinere konkrete udtagningsindsatser i det åbne land.

MARS