Del på facebook

KOL

​​​​​​​​Forebyggelsestilbud

Har du KOL kan Bornholms Regionskommune tilbyde dig en telefonisk afklarende samtale, afholdt af kommunens konsulenter for kronisk sygdom.

Du vil herefter få mulighed for at vælge et tilrettelagt skræddersyet forløb, som kan bestå af:

  • Sygdomsspecifikke temamoduler á 2 timers varighed
  • Temamoduler på tværs af diagnoser á 2 timers varighed
  • Nye veje - Nye vaner, et kursus til et bedre liv med kronisk sygdom á 6 kursusgange (3 måneder) af 2,5 time pr. gang.

Du kan læse mere om tilbuddene her

Træning

Kommunen tilbyder et motiverende træningsforløb sammen med andre, der lider af KOL med henblik på at turde blive mere aktiv i hverdagen.

Forløbet varer 8 uger med træning 2 gange om ugen.

Du kan læse mere om træningsforløbet her​

​​TELEKOL - et telemedicinsk tilbud til borgere med KOL

Målgruppen for det telemedicinske tilbud er borgere med svær KOL. 

Med tilbuddet får du mulighed for hjemmefra at lave målinger af din KOL-sygdom. Sygeplejersken hjælper med løbende at holde øje med dine målinger. 
Tilbuddet kan give mere tryghed i hverdagen - og lære dig at forstå dine symptomer og håndtere din KOL bedre. 

Du skal henvises til tilbuddet af en læge. 




Send Digital Post

Vælg emne herunder og log på med MitID...

KOL (borger)
KOL (myndighed)


DP-small.png

Kontakt

Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger om kommunens tilbud for borgere med en kronisk sygdom, er du velkommen til at kontakte kommunens konsulenter for kronisk sygdom på telefon 56 92 60 63 eller 56 92 60 87.

Se film om KOL

Her kan du se korte film med patienter, pårørende og sundhedspersonale som har oplysninger, undervisning, øvelser og gode tips om alt indenfor KOL.

Se filmene og mere til på Helbredsprofilen her

Hjælp og tips til vejrtrækning

Her kan du se film om åndedrætsøvelser