Bådpladser
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Havne, veje Havne Bådpladser

Bådpladser

​​​​​​Ansøg om bådplads
Bornholms Regionskommune råder over ti havne.
Benyt linket i den grå boks til højre på siden, for at søge om bådplads i en af vores havne. 

Man er ikke garanteret en fast plads i den ønskede havn. I ansøgningsskemaet kan du derfor vælge at blive skrevet på venteliste i den ønskede havn eller ønske plads i en anden havn.

Bor du ikke på Bornholm, skal du i ansøgningsskemaet oplyse navn, adresse, telefonnummer og mailadresse på en kontaktperson bosiddende på Bornholm.

Bådpladsen skal bruges til at fortøje og opbevare den båd som pladsen er tildelt.
Bådpladsen skal anvendes til sejlerformål og til aktiviteter relateret til sejlads.

- rengøring og klargøring til sejlads
- klargøring til ture, arrangementer som kapsejlads eller maritime events

Vedligeholdelsesopgaver og reparationer der indebærer miljømæssige risici (fx maling eller oliespild) må ikke foretages på bådpladsen.

Kontakt havnefogeden for nærmere information og anvisning.

​Ønsker du en plads til en båd hvor du skal bo, en husbåd eller skal du anvende pladsen til kommercielle formål skal du forud for anvendelsen kontakte havneadministrationen.

Partnerskab

Der kan indgås partnerskab omkring en bådplads.
Det registreres samtidigt med ansøgningen om en bådplads. For partnerskaber registreret i forbindelse med tildeling af bådplads gælder at bådpladsen kan overdrages partnere imellem.

Priser

Bådpladserne opkræves efter bådens areal, som beregnes ved at gange længste længde med bredeste bredde. I prisen er indeholdt vinterstandplads.
Bådpladserne opkræves for ét år af gangen og dækker perioden fra 1. april til 31. marts.
Opkrævningen sker i løbet af marts måned.

Både vil som minimum blive opkrævet for 12 m². Hvis man flytter sin båd til en anden kommunal havn, følger den betalte havneleje med til den nye havn.

Se priser for de kommunale havne i Takstblad for de kommunale havne på Bornholm​​.

Opsigelse af bådplads

Benyt linket i den grå boks i højre på siden for at indsende opsigelsen af din bådplads. Opsigelsesvarslet er løbende måned + 30 dage.


Send Digital Post

Vælg emne herunder og log på med MitID.

Ansøg om bådplads (Borger)

Opsig din bådplads (Borger)

DP-small.png