Om miljøvurderinger
I miljøvurderinger arbejder man med et bredt miljøbegreb. Det betyder, at der udover de traditionelle forureningsparametre også indgår en vurdering af påvirkningerne af befolkning og menneskers sundhed, biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, materielle goder, kulturarv og landskabet samt samspillet mellem faktorerne.
En miljøvurdering giver ikke i sig selv svaret på om planen, programmet eller projektet skal gennemføres. Men den sikrer, at der gennemføres en grundig analyse af de forskellige miljøpåvirkninger, og den giver et overblik over konsekvenserne af forskellige alternative mulige løsninger.
Miljøvurderinger bidrager til, at der træffes oplyste og miljømæssigt bedre beslutninger. Et væsentligt led i processen er offentlige høringer, inden den endelige beslutning træffes.
Tekstkilde: Justeret til Bornholms Regionskommune efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside (2024): Om miljøvurdering - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Miljøvurderinger af planer og programmer
Miljøvurderinger af planer og programmer foregår på niveauet før projektniveau, og dermed også på et tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen end miljøvurdering af konkrete projekter.
Miljøvurdering af planer og programmer har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljøhensyn under udarbejdelse af planer og programmer på et tidligt stadie i planlægningsprocessen. En miljøvurdering omfatter således en vurdering af sandsynlige, væsentlige miljøbelastninger ved gennemførelse af en plan eller et program.
Planer og programmer defineres i miljøvurderingslovens som: Dokumenter, der fastlægger rammer for fremtidige anlæg eller arealanvendelse, når disse udarbejdes eller vedtages af en statslig, regional eller kommunal myndighed eller udarbejdes af en myndighed med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og udarbejdes i henhold til love, administrative bestemmelser eller som grundlag for en myndigheds opgavevaretagelse.
Der foretages miljøvurdering af planer og programmer inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse.
Visse planer, som er omfattet af miljøvurderingsloven, er ikke obligatorisk miljøvurderingspligtige, men skal screenes for miljøvurderingspligt.
Tekstkilde: Justeret til Bornholms Regionskommune efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside (2024): Miljøvurdering af planer og programmer - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Miljøvurdering af konkrete projekter
Miljøvurderinger af konkrete projekter foretages på særlige anlægsprojekter, inden bygherren får tilladelse til at påbegynde projektet.
Miljøvurderingsprocessen stiller krav om udarbejdelsen af en miljøkonsekvensrapport for projektets forventede, væsentlige påvirkninger af miljøet. Miljøkonsekvensrapporten skal udarbejdes og i offentlig høring, inden bygherren kan få tilladelse til at påbegynde projektet.
Udover at belyse miljøkonsekvenserne af et projekt, kan miljøvurderingen også undersøge alternativer eller ændringer af bygherrens projekt. Samtidig er det et vigtigt formål, at miljøvurderingsprocessen giver offentligheden og myndighederne mulighed for at komme med forslag eller indsigelser i forbindelse med projektet eller de vilkår, projektet kan realiseres under. Som borger skal der således være mulighed for at blive hørt samt at klage over en række af de beslutninger, som myndigheden træffer i forbindelse med miljøkonsekvensrapporten.
Visse mindre projekter er ikke obligatorisk miljøvurderingspligtige, men skal screenes for miljøvurderingspligt.
Hvem er myndighed
Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen, der er miljøvurderingsmyndighed. I visse tilfælde er det en statslig styrelse eller regionen der er myndighed.
Ansøgning
Bygherren har pligt til skriftligt at ansøge om et anlægsprojekt, som er omfattet af miljøvurderingsloven.
Ansøgning til Bornholms Regionskommune skal ske ved brug af ansøgningsskemaet her.
Bygherre kan først gå i gang med at etablere sit anlæg, når miljøvurderingsmyndigheden skriftligt har meddelt bygherre, at anlægget enten ikke kræver en miljøvurdering, eller at myndigheden har gennemført hele miljøvurderingsprocessen og givet bygherre en tilladelse til, at det ansøgte projekt kan påbegyndes.
Anlæg som kræver miljøvurdering – Bilag 1
En lang række forskellige anlæg er altid omfattet af reglerne om miljøvurdering og kræver derfor, at den pågældende myndighed tager stilling hertil, inden anlægsfasen kan påbegyndes.
Af miljøvurderingslovens bilag 1 fremgår de anlæg, der altid er omfattet af krav om miljøvurdering. Det drejer sig bl.a. om en række nærmere bestemte større projekter indenfor:
- Anlæg til energiproduktion
- Råstofindvinding
- Landbrug, skovbrug og akvakultur
- Kemisk industri
- Fødevareindustri
- Større infrastrukturanlæg
Screening - Bilag 2
Miljøvurderingsloven har også et bilag 2, som oplister en række forskellige anlægstyper, som skal vurderes særligt i forhold til, om et ansøgt projekt kan påvirke miljøet væsentligt. Denne proces hedder en screening.
Hvis det i screeningen ikke kan udelukkes, at der kan være en væsentlig påvirkning af miljøet, er projektet omfattet af krav om miljøvurdering, og miljøvurderingsprocessen igangsættes. Hvis det vurderes, at der ikke kan være en væsentlig påvirkning af miljøet, træffer miljøvurderingsmyndigheden afgørelse om, at det ansøgte projekt ikke er omfattet af krav om miljøvurdering. Et udkast til afgørelsen skal inden offentliggørelsen sendes i høring hos berørte parter og myndigheder. Den endelige afgørelse meddeles bygherren og offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Miljøvurderingsprocessen
Hvis et projekt vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, er projektet omfattet af krav om miljøvurdering, og miljøvurderingsprocessen igangsættes.
1. offentlighedsfase - Udkast til afgrænsningsnotat
Miljøvurderingsprocessen igangsættes ved, at Bornholms Regionskommune udarbejder et udkast til en udtalelse om afgrænsning, der beskriver, hvor omfattende og detaljerede de oplysninger, som bygherren skal fremlægge i miljøkonsekvensrapporten, skal være.
Udkastet til afgrænsningsnotatet sendes i høring hos offentligheden og berørte myndigheder. Kommunen fastsætter en frist for høring af offentligheden på minimum 14 dage. Fristen kan fraviges, såfremt der foreligger særlige omstændigheder i den konkrete sag.
På baggrund af udkastet og høringssvarene udarbejder kommunen et endeligt afgrænsningsnotat.
Miljøkonsekvensrapporten
Med udgangspunkt i afgrænsningsnotatet udarbejder bygherren et udkast til miljøkonsekvensrapporten. Rapporten skal indeholde oplysningerne jf. miljøvurderingslovens § 20 og bilag 7, samt kommunens afgrænsningsnotat.
Miljøkonsekvensrapporten vil typisk indeholde følgende hovedpunkter:
- Anlæggets fysiske udformning – projektbeskrivelse
- Mulige alternativer til det ønskede anlæg eller måden det bliver udført på
- Den nuværende miljøtilstand
- Anlæggets påvirkninger på det omgivende miljø
- Foranstaltninger der kan forhindre eller mindske skadelige virkninger på miljøet
- Et ikke-teknisk resumé
Udkast til § 25-tilladelse
Efter kommunen har sikret, at miljøkonsekvensrapporten opfylder kravene i § 20 og bilag 7, udarbejder kommunen et udkast til en § 25-tilladelse på baggrund af miljøkonsekvensrapporten.
2. offentlighedsfase - Høring over miljøkonsekvensrapporten og udkast til § 25-tilladelse
Ansøgning, miljøkonsekvensrapport samt udkast til § 25-tilladelse sendes i høring hos berørte myndigheder, interesseorganisationer og parter og annonceres på kommunens hjemmeside. Høringsfristen er mindst 8 uger.
Afgørelse
Når høringen er afsluttet, indarbejder kommunen resultaterne af høringen i § 25-tilladelsen, og sender tilladelsen i partshøring hos bygherre. Høringen er som udgangspunkt to uger, men andet kan aftales med bygherre. Høringen kan af bygherre ønskes afsluttet før deadline, hvis dette fremsendes skriftligt. Dernæst fremsendes den endelige § 25-tilladelse til bygherre og til orientering til berørte myndigheder, interesseorganisationer og parter samt annonceres på kommunens hjemmeside. Bygherre kan herefter påbegynde projektet.
Hvis der skal vedtages/udstedes plangrundlag i forbindelse med projektet, skal dette ske inden kommunen kan træffe afgørelse efter § 25 i miljøvurderingsloven.
Klagemuligheder
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf. miljøvurderingslovens § 50.
Klager fremsendes via Klageportalen, som findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Klageportalen kan benyttes med MIT-ID.
Klagen skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen. Klage over miljøvurderingsafgørelser har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer noget andet
Kommunens afgørelser indeholder en detaljeret klagevejledning.
Tekstkilde: Justeret til Bornholms Regionskommune efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside (2024): Miljøvurdering af konkrete projekter - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Grænseoverskridende påvirkninger – ESPOO-konventionen
Formålet med Espoo-konventionen (vedr. projekter) og SEA-protokollen (vedr. planer/programmer) er at mindske påtænkte aktiviteters grænseoverskridende skadevirkninger på miljøet.
Konventionen og protokollen indeholder derfor bestemmelser om miljøvurdering af de grænseoverskridende miljøpåvirkninger, høring af offentligheden, berørte myndigheder og interesseorganisationer og gennemførelse af samråd mellem de implicerede lande for at forhindre, mindske og overvåge mærkbare skadevirkninger på miljøet på tværs af landegrænserne.
Ved en Espoo-høring får offentligheden samt berørte myndigheder og interesseorganisationer i alle de områder, der må antages at blive berørt af en påtænkt plan, program eller projekt mulighed for at deltage i processen om vurdering af planen, programmet og/eller projektets miljøpåvirkninger, det vil sige også områder beliggende i andre lande.
I Danmark er Miljøstyrelsen ansvarlig myndighed for Espoo-konventionen. Der er én national kontaktperson (Point of Contact, PoC) pr. land, som er ansvarlig for samarbejdet med de øvrige Espoo-lande.
For spørgsmål og yderligere vejledning kan du kontakte Miljøstyrelsens Espoo-team på espoo@sgav.dk.
Tekstkilde: Justeret til Bornholms Regionskommune efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside (2024): Grænseoverskridende påvirkninger: Espoo-konventionen - Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø