Samlebekendtgørelsen indeholder en liste over anlæg, hvor der altid skal udarbejdes en VVM-redegørelse (Bilag 1 - anlæg), men den indeholder også en liste over anlæg (Bilag 2 - anlæg), hvor det efter en screening afgøres om projektet skal have udarbejdet en VVM-redegørelse. Eksempler på anlæg, der altid er omfattet af VVM er:

Overordnede veje der går gennem væsentlige naturområder
Virksomheder med risikobetonede aktiviteter
Større spildevandsanlæg
Vindmøller der er højere en 80 m eller grupper af vindmøller med flere end 3 møller
Eksempler på anlæg, hvor en screening skal afgøre om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse er:

Intensiv fiskeopdræt
Råstofindvinding fra åbne brud
Slagterier
Permanente campingpladser
Lovgivningen indeholder også regler om hvilke forhold der skal undersøges, når der udarbejdes en VVM-redegørelse. Redegørelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af projektet, en vurdering af materiale- og ressourceforbruget samt en beskrivelse af anlæggets virkninger på miljøet - både på kort og på lang sigt. Der skal desuden ses på alternative placeringer af anlægget ligesom konsekvenserne ved ikke at etablere anlægget skal beskrives. Der skal også redegøres for hvilke tiltag der iværksættes for at mindske påvirkningerne på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen indeholde et letlæseligt resume af indholdet i redegørelsen.

Anlæg der kan være omfattet af VVM skal have foretaget en VVM-screening, der skal afklare om der kan være så væsentlige virkninger på miljøet af anlægget at det skal belyses nærmere i en VVM-redegørelse. Screeningen er mindre omfattende end redegørelsen og foretages med de oplysninger, som myndighederne allerede besidder. Til en VVM-redegørelse søger man at få belyst alle tænkelige forhold og laver omfattende undersøgelser af projektets påvirkning af miljøet.

 

Når regionskommunen ved en screening har afgjort om et anlæg kræver en VVM-redegørelse skal denne afgørelse altid offentliggøres - det sker ved en annonce i Bornholms Tidende under Regionskommunens fællesannonce om lørdagen. Screeningsafgørelse vedrørende VVM-pligt kan påklages til Naturklagenævnet.

 

En VVM-redegørelse udarbejdes som et tillæg til regionplanen. På den måde sikres det at offentligheden får mulighed for indflydelse.

Når det annonceres at et projekt kræver udarbejdelse af en VVM-redegørelse indkaldes der ofte samtidig ideer og forslag til hvilke forhold der bør undersøges nærmere i den videre planlægning. Det kaldes også for debatfasen. Det næste skridt i processen er at der udarbejdes et forslag til regionplantillæg med en VVM-redegørelse. Regionplanforslaget sendes i høring til alle der har indsendt ideer i debatfasen samt naboer, relevante myndigheder og organisationer. Høringsperioden, der er på mindst 8 uger, annonceres i Rytterknægten. Når høringsperioden er slut vurderer regionskommunen om de indkomne bemærkninger giver anledning til at ændre på det offentliggjorte regionplantillæg. Det kan ske at bemærkningerne betyder at regionplantillægget ikke kan vedtages endeligt og at projektet således ikke kan etableres.

 

Når regionskommunen har vedtaget regionplantillægget udsendes og annonceres tillægget. Beslutningen om at vedtage regionplantillægget kan påklages til Naturklagenævnet. Der kan ikke klages over om man synes projektet i regionplantillægget er en god ide, men der kan klages over om det er tilvejebragt på en lovlig måde.