Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Børn, unge, familie Hjælp og støtte Børn-, Unge-, og Familiekontakten

Børn-, Unge-, og Familiekontakten

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Børn-, Unge-, og Familiekontakten arbejder, jf. Barnets Lov §§ 28-30, med rådgivning og tidligt forebyggende indsatser for børn, unge og familier, og består af familierådgivere i skoler og dagtilbud, gadeplansmedarbejdere, en SSP-koordinator og en Digital dannelseskonsulent. Alle er tilknyttede det vi kalder 'det Gule Hus'. Formålet er at iværksætte hurtige, målrettede og tidligt forebyggende indsatser sammen med børn, unge og familier og i tæt samarbejde med skoler og dagtilbud.​

​Hvem er målgruppen?

Vi arbejder med familier, samt børn og unge mellem 0 og 18 år, der har brug for hjælp til at forebygge sociale udfordringer eller øjeblikkelige vanskeligheder. Vores kerneopgaver er​​ at sikre at bornholmske børn og unge i begyndende mistrivsel får tilbudt tidlige, hurtige og målrettede indsatser i almen-området, samt at skabe og understøtte sammenhæng mellem børnenes og de unges arenaer; familie, skole, dagtilbud og fritid.

Hvor finder du os?

Børne- Unge-, og Familiekontakten holder til på Dr. Kabells Vej 24 A i Rønne.

Hvordan arbejder vi?

Vores indsats består i at styrke en tidlig forebyggende indsats for børn i begyndende mistrivsel i samarbejde med dagtilbud, skoler, forældre, netværk og andre aktører. Vi er optagede af, hvordan vi bedst muligt kan bidrage til familier og børns udvikling og forandring.

Vores indsatser er mangeartede og indeholder blandt andet:

  • Børne -, forældre-, og familiesamtaler
  • Børne -og forældregrupper
  • Brobygning til skoler, dagtilbud, samt andre aktører og tilbud
  • Opsøgende arbejde
  • Pædagogiske ture og aktiviteter
  • Socialfaglig sparring til dagtilbud og skoler; herunder kvalificering af underretninger

Hvordan kommer du i kontakt med os?


Vores indsats er et tilbud som både forældre, børn og fagpersoner kan benytte sig af.

Kontakten sker via jeres dagtilbud eller skole men I kan også kontakte os direkte.  

Pjece om familierådgivningen.

Pjece om G​​a​deplan.​


​​

Send Digital Post

Vælg emne herunder og log på med MitID...

Rådgivning - børn og ungeDP-small.png

 

Kontakt

Familiekontakten
Dr. Kabells Vej 24 A
3700 Rønne

Telefon: 56 92 78 00

Leder
Karina Elkjær