Velkommen til UngMod Bornholm - Rådgivning om seksualitet, sex og køn – gratis og anonymt for unge mellem 12-25 år.
Ingen spørgsmål eller problemer er for små eller for store, forkerte, pinlige eller uvigtige. Det er dig, der bestemmer, hvad der skal snakkes om. Vi møder dig der, hvor du er.
Har du:
- Usikkerhed eller spørgsmål om seksualitet, køn og sex?
- Problemer med at sætte grænser?
- Negative tanker om dig selv og din krop?
- Usikkerhed omkring den "første" gang
- Svært ved at få orgasme?
- En anden lyst end din kæreste?
- Smerter under sex?
- Svært ved at springe ud eller tvivl om din seksuelle orientering?
Måske kan du nikke genkendende til et eller flere spørgsmål? Måske har du aldrig talt med nogen om dit problem og måske er det netop tiden nu til at få luft, råd og vejledning, så du kan komme styrket videre.
Du kan også:
- Få gratis prævention
- Få råd om hvordan du beskytter dig mod sexsygdomme
- Få råd om hvordan du beskytter dig mod graviditet
- Få råd om graviditet og abort
Vi giver os tid til at lytte til dig uanset, hvad du kommer med. Vi glæder os til at se dig.
I rådgivningen møder du jordemoder Susanne Carlsen og sexologisk rådgiver Lena Schenk. Al rådgivning er gratis og foregår anonymt.
Du kan altid skrive til os på mail: ungmod@brk.dk
Besøg eventuelt Sexliniens hjemmeside