Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Borger Børn, unge, familie Hjælp og støtte Socialpsykologer og familiebehandling

Socialpsykologer og familiebehandling

​​​​​​​Socialpsykologer og familiebehandlingen tilbyder rådgivning og behandling af børn, unge og deres familier som har behov for støttende indsatser. Behandlingen kan være i form af familiebehandling, flerfamiliebehandling, individuelle forløb til børn, unge og forældre, eller gruppeforløb.

Derudover laver vi psykologiske børneundersøgelser og f​orældrekompetenceundersøgelser.


Målgruppen for ​behandling kendetegnes typisk ved at være familier:

  • hvor familiedynamikken medfører, at barnet/den unge mistrives
  • med vanskeligheder af social, psykisk og/eller samspilsmæssig art, hvor problemerne kommer til udtryk i form af vanskeligheder for barnet/den unge
  • hvor børn/familier har haft traumatiske oplevelser med tydelig indvirkning på børnenes trivsel og udvikling
  • hvor der er forekomst af psykiatriske ledelser hos børn og/eller forældre, såsom angst, depression, selvskade osv.
  • ​i skilsmisser, hvor skilsmissen har så negative følgevirkninger for barnets/børnenes trivsel og udvikling, at barnets forbliven i hjemmet er truet
  • hvor den unge har alvorlige teenageproblemer, fx. misbrug, selvdestruktion mv.

Vi lægger vægt på:

  • at familien skal have vilje og evne til forandring
  • at forældrene skal kunne reflektere over egen situation
  • at familien skal kunne omsætte råd og vejledning fra familiebehandlingen til praksis i familien og have kompetencer til at skabe og fastholde udvikling i familien
  • at der altid tages udgangspunkt i den familiemæssige situation (ressourser og udfordringer), for på denne måde at få afklaret, hvilken indsats, der bedst understøtter familien i at kunne håndtere børnenes udvikling og trivsel

Kontakt

Socialpsykologer og Familiebehandling
Pingels Allé 31
3700 Rønne

Leder
Marianne Jensen
M.Jensen@brk.dk
Telefon: 30 18 05 55