Refleksionsforløb

Når dagtilbud, forældre eller andre personer henvender sig til Inklusions og ressourceteamet for at indlede et samarbejde, kan vi igangsætte et refleksionsforløb i forhold til en gruppe børn, et enkelt barn eller temaer i læringsmiljøet. 

​Formålet med refleksionsforløbet er, at vi sammen undersøger, hvordan den eksisterende praksis ser ud, samt hvilke justeringer vi kan lave i den kontekst barnet er i. 
Formålet med dette er, at mindske udsatheden, skabe deltagelsesmuligheder, samt igangsætte den mindst mulig indgribende indsats for barnet/børnene. 

For at kunne vurdere behovet for ekstra ressourcer, foretages en pædagogisk undersøgelse af læringsmiljøet og efterfølgende pædagogisk handleplan, udarbejdet i samarbejde med dagtilbud, Inklusions- og ressourceteamet, samt eventuelle andre fagpersoner. 

Den pædagogiske undersøgelse og handleplan er et vigtigt redskab i den tidlige indsats. 
Indholdet i den pædagogiske undersøgelse bør altid være et fokus på læringsmiljøet, barnets deltagelsesmuligheder, trivsel og udvikling samt pædagogiske handlemuligheder. 

Derfor kan der ikke afholdes møde i ressourceporten, før der har været et refleksionsforløb.

I et refleksionsforløb benyttes procesguiden "at lære at lære", hvor der indsamles viden om, hvad der er på spil i de pædagogiske læringsmiljøer.  
Procesguiden "at lære at lære" sætter gang i og fastholder en målrettet arbejdsproces i forløbet, hvor der via vidensindsamling, afprøvninger og refleksioner, dannes grundlag for at styrke den pædagogiske praksis.

Inden refleksionsforløbet igangsættes afholdes et opstartsmøde på 75 minutter med leder, personaler der skal være med i refleksionsforløbet og Inklusions- og ressourcepædagogen.
Formålet med mødet er, at vi udarbejder en samarbejdsaftale, der skaber et fundament for refleksion.
Er der andre fagpersoner involveret, inviteres de med til møderne. 
Et refleksionsforløb indeholder 4 møder af 60 minutters varighed.

Inklusions- og ressourcepædagogen er mødeleder på samtlige møder og renskriver også referaterne.

På møderne vil inklusions- og ressourcepædagogen i højere grad positionere sig procesorienteret frem for ekspertorienteret. Forskellene på disse positioneringer fremgår i nedenstående model:

Når man er ekspertorienteret skal man:

• Have ekspertise i forhold til indholdet i deltagernes problemstilling
• Give sin mening til kende
• Undersøge for selv at blive klogere på situationen for at kunne svare
• Give svar
• Undersøge problemstillingerne, så man kan foreslå de mest brugbare løsninger

Når man er procesorienteret skal man:

• Have ekspertise i forhold til processen med deltagerne
• Bidrage til, at andre kan skabe mening
• Udforske for at deltagerne kan blive klogere på, hvad de tænker
• Stille spørgsmål
• Facilitere processen, så deltagerne selv udvikler idéer og løsninger
  

Der kan være flere refleksionsforløb på samme tid i samme dagtilbud, men ikke på samme stue.

Forældrene er ikke deltagere på møderne i forløbet, da det er den pædagogiske praksis der indsamles viden om.  Personalet skal dog altid informere forældrene om, at et refleksionsforløb igangsættes, især hvis forløbet omhandler pædagogikken omkring enkelte børn. Omhandler forløbet en gruppe børn, skal dagtilbuddet informere om, at man samarbejder med Inklusions- og ressourceteamet for at undersøge læringsmiljøerne.

​Ressourceforløb

Ressourceporten kan bevilge et ressourceforløb i forhold til læringsmiljøet, en gruppe børn eller et enkelt barn.
Formålet med forløbet er, med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, at styrke det inkluderende læringsmiljø, med fokus på trivsel, udvikling og dannelse for alle børn.

I et ressourceforløb er inklusions- og ressourcepædagogen til stede i praksisfeltet sammen med personalet 2-3 dage om ugen.
Et ressourceforløb bevilges som udgangspunkt i 6 måneder.

Et ressourceforløb går på to ben:

• Det ene ben har fokus på udvikling af læringsmiljøet.
• Det andet ben ​har fokus på at understøtte en refleksions- og evalueringskultur.

Inden ressourceforløbet igangsættes, afholdes et opstartsmøde, hvor samarbejdsaftale for forløbet udfyldes. 
På dette møde deltager faglig pædagogisk leder, involverede personaler, relevante fagpersoner samt inklusions- og ressourcepædagogen. 
Hvis det vurderes, at invitere forældre til et indledende møde, aftales dette. 

Der er mulighed for at holde andre møder i forløbet, dette aftales på opstartsmødet eller undervejs i forløbet. 
Ved forløbets afslutning afholdes et evalueringsmøde, hvor koordinator for Inklusions- og ressourceteamet og andre relevante deltagere inviteres.

I et ressourceforløb benyttes procesguiden ALAL "at lære at lære", som refleksionsmetode. 
Procesguiden sætter gang i og fastholder en målrettet arbejdsproces i forløbet, hvor der via vidensindsamling, afprøvninger og efterfølgende refleksioner, dannes grundlag for at styrke den pædagogiske praksis.
I forløbet arbejdes der blandt andet med temaer, hypoteser, undersøgelsesspørgsmål, vidensindsamling og evaluering.

Der vil være fire refleksionsmøder, der har fokus på vidensindsamling, afprøvning, justering samt evaluering. 
Inklusions og ressourcepædagogen er mødeleder og vil i højere grad positionere sig procesorienteret frem for ekspertorienteret. Forskellene på disse positioneringer fremgår i nedenstående ​(fra bogen "konsulent men hvordan):

Når man er ekspertorienteret skal man:

• Have ekspertise i forhold til indholdet i deltagernes problemstilling
• Give sin mening til kende
• Undersøge for selv at blive klogere på situationen for at kunne svare
• Give svar
• Undersøge problemstillingerne, så man kan foreslå de mest brugbare løsninger

Når man er procesorienteret skal man:

• Have ekspertise i forhold til processen med deltagerne
• Bidrage til, at andre kan skabe mening
• Udforske for at deltagerne kan blive klogere på, hvad de tænker
• Stille spørgsmål
• Facilitere processen, så deltagerne selv udvikler idéer og løsninger

Praktikbeskrivelse - for pædagogstuderende

Her kan du læse Inklusions- og Ressourceteamets praktikbeskrivelse.