Mandag 5. februar inviterer Bornholms Regionskommune til borgermøde med fokus på, hvordan vi skal forvalte naturen ved kysten ud for Listed i fremtiden.
Vi skal sikre, at vi også i fremtiden kan både benytte og beskytte vores natur på Bornholm. Derfor skal den nuværende fredningsdeklaration for regionskommunens arealer ved kysten ud for Listed revideres. Men hvad kommer det til at betyde, og hvilke muligheder og hensyn skal tænkes ind? Det sætter vi fokus på, når vi inviterer til borgermøde i Listedhuset.
Hvor og hvornår?
Mødet foregår i Listedhuset, Hans Thygesensvej 36, 3740 Svaneke, mandag 5. februar fra kl. 17-18:30. Regionskommunen byder på en kop kaffe og en småkage.
Der er frit fremmøde – du skal ikke tilmelde dig på forhånd.
Deltag online
Har du ikke mulighed for at være i Listed på dagen, kan du vælge at deltage online. Det bliver muligt at se og høre dialogen på mødet samt stille spørgsmål i chatten.
Hvis du vil deltage online, skal du tilmelde dig pr mail til
kommunikation@brk.dk senest mandag 5. februar kl. 12. Nogle timer før mødet vil alle, som har tilmeldt sig online deltagelse, få tilsendt et link til mødet.
Dagsorden for borgermøde om fredning ved Listed Mandag 5. februar 2024 i Listedhus kl. 17:00 – 18:30
- Velkomst og indledning v. direktør Lillian Rasch Madsen.
- Redegørelse for eksisterende deklaration og udkast til revideret deklaration for området v. Bodil Bach Nielsen, juridisk service, Bornholms Regionskommune.
- Redegørelse for alternative muligheder, specielt fredning, v. leder af Natur og Miljø, Michael Brandt-Bernbom.
- Spørgsmål og bemærkninger fra de fremmødte.
- Opsummering og afslutning v. direktør Lillian Rasch Madsen.
|
Kort: Bornholms Regionskommune.
Foto: Destination Bornholm.