Illustration af bus
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Erhverv Udbud Udbud af fabriksnye elbusser

Udbud af fabriksnye elbusser

BRK foretager udbud  med henblik på at indgå kontrakt vedrørende køb og levering af 5 stk. fabriksnye 12-12,50 meter elbusser i 2025/2026 og 10 stk. fabriksnye elbusser i 2026. Herudover har Ordregiver en option på at købe yderligere 5 stk. fabriksnye elbusser til levering i 2027.

Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud i henhold til EU's Udbudsdirektiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 (forsyningsvirksomhedsdirektivet), som implementeret ved BEK. Nr. 1624 af 15. december 2015, hvilket indebærer at enhver har ret til at afgive tilbud.

Disse elbusser er de næste elbusser på vej mod målet om en fuld elektrificering af Ordregivers busflåde.

Kontraktperioden træder i kraft ved underskriftsdato og gælder i 10 år fra hver levering. Tilbudsgiver forpligter sig til at kunne levere reservedele til busserne i hele projektperioden, hvilket vil sige 10 år fra hver levering.

Tildeling af kontrakten vil ske på grundlag af "Det økonomisk mest fordelagtige tilbud", på baggrund af tildelingskriteriet "bedste forhold mellem pris og kvalitet".

​Udbudsmaterialet kan rekvireres digitalt igennem Mercell Danmark A/S. For at deltage i opgaven kopieres dette link til din browser: https://permalink.mercell.com/225395998.aspx

Her tilmelder du dig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: "Meld din interesse". Såfremt du ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S, skal du udfylde en registrering af dit firma. Denne registrering er nødvendig for din videre deltagelse og er uden omkostninger.

 

Tilbuddet skal være modtaget i Mercell, senest den 30. april 2024, kl. 12.00.