Badevandsbekendtgørelsen
Prøveresultaterne bedømmes efter reglerne i badevandsbekendtgørelsen. Vandkvaliteten på de ca. 35 km bornholmske badestrande har generelt altid været god på grund af den hurtige vandudskiftning langs de åbne kyster. Kvaliteten er blevet endnu bedre efter de bornholmske kommuners forbedringer af spildevandsrensningen, der tog fart i 1980-erne og som stadig fortsætter.
Læs mere om badevandskvalitet hos Miljøstyrelsen
Lokaliteter
Badevandsprofiler
Det seneste EU-direktiv om badevand foreskriver, at der for alle badestrande skal foreligge en beskrivelse af stranden, badevandskvaliteten og de trusler, der kan være mod badevandskvaliteten, en såkaldt badevandsprofil. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning med
Badevandsbekendtgørelsen, der bl.a. også indeholder nærmere regler for badevandsprofilernes udarbejdelse, indhold, revision m.v.
Profilerne indeholder bl.a. en klassificering af badevandets kvalitet på de enkelte lokaliteter. Der er 4 klasser, Ringe, Tilfredsstillende, God og Udmærket. Badevandsbekendtgørelsen opstiller regler for hvordan klassificeringen beregnes.
Alle de bornholmske badestrande er klassificeret som Udmærket eller God.
Teknik & Miljø har udarbejdet første version af badevandsprofilerne for de bornholmske badestrande. Klik på linkene i listen til højre for at se de enkelte badevandsprofiler.
Der udtages badevandsprøver, og analyse resultaterne kan ses her.
Kvalitetskrav til badevandet
Ifølge
badevandsbekendtgørelsen defineres badevand som ferskvand og havvand hvor badning ikke er forbudt og hvor der i almindelighed bades. Badevandet klassificeres i 4 klasser afhængigt af indholdet af bakterierne
Escherichia coli og
Intestinale enterokokker målt som antallet pr 100 ml vand. Klasserne benævnes
- Udmærket (250 E. coli, 100 Intestinale enterokokker)
- God (500 E. coli, 200 Intestinale enterokokker)
- Tilfredsstillende (500 E. coli, 185 Intestinale enterokokker)
- Ringe (>500 E. coli, >185 Intestinale enterokokker)
Klassificeringen beregnes med en særlig statistisk metode, der er nærmere beskrevet i en note til bekendtgørelsen.
Der skal mindst tages 4 prøver pr sæson på hver station. Der bliver dog som regel taget 6 prøver for at øge den statistiske sikkerhed. Såfremt badevandet ikke mindst kan karakteriseres som tilfredsstillende, skal prøveantallet øges til 10 pr sæson.
Ud over kravet til bakterieindholdet kræves det også af godt badevand, at det skal være klart, rent og uden lugt, skum og anden synlig forurening, ligesom der heller ikke må findes større mængder tjærerester, plast, flasker, skår m.v. på stranden eller i vandet.
Forurening af havet
Ved udledning af spildevand i havet tilføres vandet store mængder bakterier. Nogle bakterietyper, der optræder i spildevandet, kan være sygdomsfremkaldende.
I praksis er det ikke muligt at analysere badevandet for alle sygdomsfremkaldende bakterier. Kontrollen baseres derfor på såkaldte indikatorbakterier, dvs. bakterier der altid vil være til stede samtidig med eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier.
Ved badevandskontrollen er bakterien Escherichia coli (i daglig tale E. coli eller colibakterie) udvalgt som indikator. Endvidere anvendes en gruppe bakterier, de såkaldte fækale enterokokker (også kaldet intestinale enterokokker) fra og med 2008 også som indikator.
Såfremt disse bakterier, der i øvrigt selv er uskadelige, påvises i større antal i badevandet, er der risiko for, at også sygdomsfremkaldende bakterier og vira kan være til stede.
De bakterier, der anvendes i kontrollen, er tilpasset livet i tarmkanalen på mennesker og andre varmblodede dyr, og kan ikke overleve i længere tid i havet. I løbet af få timer, afhængigt af bl.a. lys- og temperaturforholdene, dør hovedparten af bakterierne samtidig med, at der sker en stadig opblanding og fortynding af spildevandet. Koncentrationen af bakterier ved en badestrand er derfor bl.a. afhængig af afstanden til et spildevandsudløb, udløbets spildevandsmængde og bakteriekoncentration, vanddybden ved udløbet, strømretning og -hastighed og lys- og temperaturforhold.
Spildevandsmængde og bakteriekoncentration afhænger igen af bl.a. nedbørsforhold, mens strømretning og -hastighed afhænger af lufttryk og vindretning. Samspillet mellem disse mange variable faktorer medfører, at prøver udtaget på den samme station kan vise yderst forskellige resultater fra prøvetagning til prøvetagning. For at få et klart billede af badevandskvaliteten på de enkelte stationer, er det derfor nødvendigt med et betydeligt antal prøver fordelt over en eller flere sæsoner.
Alger i badevandet
Som badegæst bør du være opmærksom på masseforekomst af alger i badevandet, som kan blomstre op når vandtemperaturen er højest.
Der er altid alger i havvandet, men de er sjældent et problem for badning.
I sidste del af badesæsonen, fra cirka midt juli til sidst i august, kan der ske en opblomstring af algerne. Hvis det blæser meget og der er bølger på havet, vil algerne blive blandet op i vandet og vi vil ikke bemærke dem. Men er der ringe eller ingen vind, kan algerne hurtigt farve vandet som maling eller meget fint andemad. Andre gange klumper de sig sammen i tykke lag på overfladen eller danner skum, når de bliver skyllet op på stranden.
Algerne er hovedsageligt uskadelige, men nogle enkelte arter kan være giftige. I Østersøen og indre danske farvande vil det være alger af arten ”blågrønalger”, der kan være giftige. Store ansamlinger af blågrønne alger er normalt grønne-blågrønne, men de kan også være gullige og i sjældne tilfælde røde.
Gode alge-baderåd
- Hvis vandet ser ulækkert ud, så lad være med at gå i vandet.
- Hvis du går ud i vandet til knæene og ikke kan se dine fødder, så er der for mange alger og du skal ikke bade i vandet. Vent en time eller to – det kan skifte meget hurtigt, eller kør til en anden kyst.
- Hvis du har mistanke om at der er alger i vandet, så sørg for at børn ikke leget i vandkanten og at hunde ikke drikker af vandet.
- Skum langs vandkanten og på stranden kan være dannet af døde alger. Hold børn og hunde væk fra skummet.
Læs mere om alger og gode alge-baderåd på Miljøstyrelsens hjemmeside.