Har du brug for råd og vejledning om job og uddannelse eller hjælp i forbindelse med sygdom og kontanthjælp, så kan du finde information om det her på siden og i Jobcenter Bornholm.
retningslinjer for udbetaling af godtgørelse efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats § 176:
Bornholms Regionskommune bevilger godtgørelse ved deltagelse i tilbud efter lovens kapitel 11, 13 og 14.
Transport
Der kan ydes godtgørelse til transport ved deltagelse i tilbud, hvor tilbuddet er placeret uden for deltagerens egen takszone jf. BAT's zoneinddeling.
Denne bestemmelse kan afviges, såfremt deltageren pga. helbredsforhold, ikke ved egen hjælp kan transporterer sig til tilbudsstedet.
Når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet og retur er mindre end 24 km, kan godtgørelsen udgøre den faktiske udgift ved transport med BAT, dog maximalt 1.000 kr. (før skat).
Afhængig af tilbuddets længde kan der ydes godtgørelse til billetter, klippekort eller periodekort. Godtgørelsen kan ligeledes udbetales hvis transporten gennemføres ved egen transport med bil, knallert mv.
Når den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet og retur er mere end 24 km kan der efter ansøgning suppleres med transportgodtgørelse efter lovens § 175.
Transport af tilbudssted
Når der deltages i et af kommunens egne tilbud, der indeholder transport fra hjemmet og til tilbudsstedet; udbetales der godtgørelse på 1.000 (før skat).
Godtgørelsen udbetales af jobcenteret til tilbudsstedet.
Arbejdstøj
Godtgørelse til arbejdstøj kan kun udbetales til arbejdstøj, der af sikkerhedsmæssige årsager er nødvendige for at deltage i tilbuddet, og som ikke indgår i beklædningsordningen for tilbuddet.
Godtgørelsen til arbejdstøj kan kun udbetales på baggrund af de faktiske afholdte udgifter.
Bevilling
Senest ved tilbuddets start skal det fremgå af deltagerens plan om der er bevilget godtgørelse efter lovens § 176.
Af planen skal det fremgå:
- Størrelsen af godtgørelsen
- Udbetalingstidspunkter af godtgørelse
- Udbetalingsmåde
- Hvilke udgifter godtgørelsen er bevilget til
LÆS MERE OM JOBCENTRET HER
Er du under 30 år, så skal du henvende dig i UngePorten, hvis du har brug for råd og vejledning om job og uddannelse eller hjælp i forbindelse med sygdom og kontanthjælp.
Du finder UngePorten i vores lejede lokaler på Campus Bornholm, Merkurvej 10, 3700 Rønne.
UngePorten kan kontaktes på telefon 7025 1010. Åbnings- og telefontider følger Jobcenter Bornholms tider, der kan ses i boksen til højre.
UngePorten åbnede dørene i lokalerne på Campus den 7. maj 2012. Her kan du se et par billeder fra åbningen: