Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Velkommen til fire nye statsborgere

Velkommen til fire nye statsborgere

02-10-2023

Torsdag 28. september fik fire personer papir på, at de nu formelt er danske statsborgere. Det foregik ved en grundlovsceremoni i kommunalbestyrelsens mødesal på Landemærket. 

Ceremonien blev indledt med, at borgmester, Jacob Trøst holdt en tale om det danske demokrati, vores grundlovssikrede rettigheder såsom ytrings- og forsamlingsfriheden og om, hvordan vi har et fælles ansvar for at passe på hinanden og det samfund, vi er en del af. 

Efter borgmesterens tale kom de fire nye statsborgere op én efter én og skrev under på det dokument, der bekræfter, at de nu er danske statsborgere. Statsborgerskabet blev herefter forseglet med et håndtryk mellem borgmesteren og den nye danske statsborger. Begivenheden blev naturligvis fejr​et med at skåle i bobler.

Rigtigt stort tillykke og varmt velkommen til de fire nye danskere. På billedet herunder ses fra venstre mod højre: Michael Hornbogen, Tyskland, Joan Lewin, USA, Jacob Trøst, borgmester, Bornholm, Thang Lam Mang Le, Myanmar og Yevgen Chernov fra Ukraine. 



Bornholms Regionskommune holder grundlovsceremoni for nye statsborgere to gange om året.