Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kommunen får ny leverandør til opsamling af påkørte, døde dyr på øen

Kommunen får ny leverandør til opsamling af påkørte, døde dyr på øen

18-12-2024
Fra den 1. januar 2025 har Bornholms Regionskommune indgået en ny aftale om afhentning af døde dyr på offentlige veje. Opgaven, som hidtil har været varetaget af Falck, overdrages til MP Auto.

Den nye aftale omfatter opsamling, emballering og korrekt bortskaffelse af døde dyr fundet på kommunens veje og gader. Inden bortskaffelse vil leverandøren scanne kæledyr for chips for at identificere eventuelle ejere.

Hvis du påkører et dyr
Påkører du et dyr, og er dyret dødt på stedet, kan dyret efterlades, hvor det ligger, eller flyttes ud i rabatten, så det ikke længere er til fare for trafikken.

Dyr afhentes inden for 24 timer efter at leverandøren er blevet kontaktet.

Kontakt fra 1. januar 2025
Fra nytår kan borgere kontakte MP Auto for afhentning af døde dyr på offentlige veje via telefon 56 92 17 70. 

Lever dyret efter påkørsel, skal du altid kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på telefon 1812.​


Venlig hilsen
Center for Miljø, Plan og Kultur