Billede fra arrangement
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Kend din (tilflytter-)kommune

Kend din (tilflytter-)kommune

06-09-2023

Borgerservice, Jobcenter og mange flere står klar til at hilse på øens tilflyttere ved efterårets tilflytterarrangement.

Bornholms Regionskommune har inviteret nye bornholmere til tilflytterarrangement torsdag 7. september 2023 fra kl. 16 til 18 i kommunens lokaler på Snorrebakken 66. 

Her kan tilflytterne blive introduceret til tretten forskellige afdelinger af kommunen, som hver bidrager med en stand – blandt andre BEOF, BOFA, Bornholms Biblioteker og Byg deltager, men også projekter som Energiø Bornholm og De små børns Bornholm. 

"En introduktion til kommunen har været efterspurgt blandt deltagerne ved tidligere tilflytterarrangementer. Og det vil vi gerne imødekomme", udtaler tilflytterguide David Christensen. "Vi vil gerne vise nogle af de mange og spændende tiltag som kommunen igangsætter og samtidigt vise, at kommunen er til for borgerne" 

Arrangementet har også til formål at give tilflytterne en mulighed for at møde hinanden i uformelle rammer over en kop kaffe og skabe et nyt netværk på øen.

Velfærdsdirektør Trine Dorow byder velkommen til arrangementet, som er det tredje af fire årlige tilflytterarrangementer. 

Skulle man ønske at deltage eller har spørgsmål i øvrigt, så kontakt tilflytterguide David Christensen på tilflytter@brk.dk.


Foto: Borgmester Jacob Trøst og Forstander Solveig Thorborg bød velkommen ved tilflytterarrangement på Bornholms Højskole i maj 2023.​