Bornholms Brandvæsen Frivillige var i går aftes ude for at foretage ismålinger på udvalgte søer rundt om på øen. Det var en kold omgang, men målingerne viser, at isen flere steder er over 13 cm tyk, og derfor kan nogle søer nu åbnes for færdsel.
Der kontrolleres i alt fem søer:
Zahrtmannssøen, Rønne
Lukket for færdsel.
Præstemosen, Klemensker
Åben.
Alle målinger ligger mellem 18–19 cm.
Gråmyr, Gudhjem
Åben.
Alle målinger ligger mellem 19–26 cm.
Ferskesø, Nexø
Lukket for færdsel.
Doktordammen, Aakirkeby
Åben.
Alle målinger ligger mellem 14–18,5 cm.
På søer, der ikke er åbnet, er det ikke tilladt at bevæge sig ud på isen, da det kan være forbundet med livsfare.
Der opsættes skilte ved søer, hvor isen er mere end 13 cm tyk. For at sikre pålidelige resultater måles isens tykkelse flere steder på hver enkelt sø.
Vejret kan fortsat gøre det glat og farligt på vejene, så kør efter forholdene – ligesom færdsel på isen altid er på eget ansvar.
Vi ønsker alle en god og sikker weekend – måske på isen.