Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Infomøde for forældre om tilbudet: Få styr på angsten

Infomøde for forældre om tilbudet: Få styr på angsten

30-10-2024

​For forældre til børn i 1.-6. klasse
​​Infomøde om tilbudet: ​​Få styr på angsten

Vi inviterer til et informationsmøde omkring tilbuddet FÅ STYR PÅ angsten. Formålet med tilbuddet er at opdage og forebygge angst hos børn så hurtigt og effektivt som muligt.

Angstlidelser rammer omkring 5-10% af alle børn. Derfor er der brug for effektive tilbud til denne børnegruppe. Bornholms Regionskommune har valgt at indføre programmet FÅ STYR PÅ angsten så disse børn og deres forældre kan få hjælp. Programmet er udviklet af Center for Angst ved Københavns Universitet, og det har vist sig at have god effekt. Forskning har vist, at FÅ STYR PÅ angsten gav forældre til børn med angst gode muligheder for at hjælpe deres børn med at overvinde angsten.

Hvis I kan genkende angst hos jeres barn og ønsker at høre nærmere om tilbuddet FÅ STYR PÅ angsten, så holder vi et informationsmøde onsdag den 27. november kl. 15-16.30 på Ullasvej 23 (mødelokale A) i Rønne. Det vil være muligt efterfølgende at melde sig til tilbuddet.

Læs mere og tilmeld dig her: Informationsmøde om FÅ STYR PÅ angsten nov24 | Arrangementet

Tilmeldingsfristen til informationsmødet er den 22. november.​​

Bedste hilsner fra Pia og Christoffer, psykologer i PPR