Alle borgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til de kommunale og regionale valg, dvs. valg til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Man har valgret, når man:

• er fyldt 18 år
• har fast bopæl i Danmark (i kommunen/regionen)
• enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet mindst tre år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
  

Pr. 1/7-2016 har personer, der er sat under værgemål og har fået frataget deres retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, fået valgret til kommunale og regionale valg.

Hvis du opfylder disse betingelser, kommer du på valglisten.

Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. De borgere, der opfylder betingelserne for valgret, dvs. har stemmeret, bliver automatisk optaget på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR med en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark (kommunen/regionen) for at blive optaget på valglisten.

Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel være optaget på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.

Valglisten indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdatoer.

Alle borgere, der er på valglisten, vil modtage et valgkort i forbindelse med kommunale og regionale valg. Det gælder dog ikke personer uden fast opholdssted, fx hjemløse.

For at stemme til kommunale og regionale valg skal du have fast bopæl i en dansk kommune/region. Udlandsdanskere kan derfor ikke stemme til kommunale og regionale valg.

Personer udsendt af staten, fx diplomater, bliver ikke registreret som udrejst af landet i Det Centrale Personregister, men beholder en adresse i Danmark. Derfor kan denne gruppe godt stemme. Også andre personer, der midlertidigt opholder sig i udlandet fx på grund af ferie, kan stemme.

Hvis man pga. midlertidigt ophold i udlandet ikke har mulighed for at stemme på valgdagen, kan man brevstemme.

Læs mere om at brevstemme på Social- og Indenrigsministeriets side om brevstemmeafgivning.

• Brevstemmeafgivning (nyt vindue)

At være valgbar betyder, at man kan stille op til kommunale og regionale valg og blive valgt ind i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Man er automatisk valgbar, når man har valgret (stemmeret).

Ønsker du at stille op til kommunale eller regionale valg, skal du selv anmelde dig som kandidat hos kommunen eller regionen.

• Opstilling til kommunale og regionale valg

Personer, der er straffet for en handling, som gør dem uværdige til at sidde i en kommunalbestyrelse eller i et regionsråd, mister deres valgbarhed.

Valgbarhedsnævnet, der er et uafhængigt nævn, tager stilling til, hvorvidt medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd, der er blevet straffet for en handling, fortsat er valgbare.

Man kan altid stille op til valg, uanset om man er straffet. Hvis man bliver valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet, og man er tidligere straffet, vil Valgbarhedsnævnet efter valget tage stilling til om man er valgbar. Valgbarhedsnævnet tager dog kun stilling til sagen, hvis der er et medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der senest tre måneder efter valgdagen gør indsigelse mod en anden valgt kandidats valgbarhed.

Hvis man er valgt til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, og man i løbet af sin valgperiode bliver straffet for en handling, er det også Valgbarhedsnævnet, der vil tage stilling til, om man fortsat er valgbar.

Læs mere om Valgbarhedsnævnet på Social- og Indenrigsministeriets side.

• Valgbarhedsnævnet (nyt vindue)

Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer på de enkelte valgkredse for kommunale-, amtsråds-, regionale-, folketings- og Europa-Parlamentsvalg fra 1999 og frem.