Hvis du ønsker at stille op til det kommunale eller regionale valg (kommunalbestyrelsesvalget eller regionsrådsvalget), skal du være valgbar. At være valgbar betyder, at man kan stille op og blive valgt ind i regionsrådet eller kommunalbestyrelsen. Man er automatisk valgbar, når man har valgret, dvs. hvis man:

• er fyldt 18 år
• har fast bopæl i opstillingskommunen/regionen
• enten er dansk statsborger, statsborger i et andet EU-land, Island eller Norge eller uden afbrydelse har boet mindst tre år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.

Pr. 1. juli 2016 har personer, der er sat under værgemål og har fået frataget deres retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, fået valgret til kommunale og regionale valg.

Følgende personer kan dog ikke stille op til kommunale og regionale valg:

• udlændinge, der er på tålt ophold,
• udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
• udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og
• udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.

For at blive valgt

For at blive valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet må du ikke være straffet for en handling, som gør, at du er uværdig til at være medlem af kommunale eller regionale råd. Så er du ikke valgbar. Du mister dog ikke din valgbarhed, hvis der på valgdagen er gået tre år, efter at straffen eller foranstaltningen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet.

Er straffen ubetinget fængsel på over seks måneder, eller er du idømt forvaring, er fristen dog fem år. Ved betingede domme og bødestraffe regner man fristen fra datoen på den endelige dom, eller da bøden blev vedtaget.

Du kan dog under alle omstændigheder altid stille op som kandidat til valget, uanset om du måtte være tidligere straffet for en handling, der kan medføre, at du mister din valgbarhed.

Hvis du bliver valgt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet, og du er tidligere straffet, vil Valgbarhedsnævnet, der er et uafhængigt nævn, efter valget tage stilling til, om du er valgbar.

Du kan få flere oplysninger om kommunale og regionale valg hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, kommunen eller regionen.

• Kontakt Økonomi- og Indenrigsministeriet (nyt vindue)

Hvis du ønsker at opstille til valget, skal du først beslutte, om du vil:

• opstille alene
• opstille via et parti
• opstille via en partineutral borgerliste.

Ligegyldigt, hvordan du ønsker at stille op, skal du udfylde en formular (kandidatliste) med en række oplysninger, som skal indleveres til formanden for valgbestyrelsen i den kommune eller region, du ønsker at stille op i. Blandt andet skal kandidatlisten have et navn (listebetegnelse).

Du kan få udleveret formularen til kandidatlisten af kommunen eller regionen alt efter, om du ønsker at stille op til det kommunale eller regionale valg. Du får samtidig udleveret en vejledning til, hvordan du udfylder formularen.

For at få godkendt din kandidatliste skal den anbefales af et vist antal vælgere (stillere) i den kommune eller region, hvor du vil opstille. Stillerne skriver her under på, at de ønsker, at listen stiller op.

Kandidatlister kan anmode om at blive fritaget for kravet om at indsamle stillerunderskrifter. Det kan de, hvis listerne blev valgt ved sidste kommunale eller regionale valg og fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ni uger før valgdagen. Anmodningen skal indgives til valgbestyrelsen eller regionen. 

Kandidatlisten skal have mindst 25 underskrifter for at kunne stille op. I Aarhus, Odense og Aalborg kommuner er mindsteantallet dog 50, og i Københavns Kommune er mindsteantallet 150.

Hvis du har spørgsmål, kan du rette henvendelse til kommunen eller regionen, hvor din liste vil stille op.

Det er en god idé at indsamle lidt flere underskrifter fra stillere end det antal, der som minimum kræves for at stille op. Nogle af stillerne kan siden have skrevet under på andre lister, være flyttet eller være afgået ved døden, og så tæller de ikke med i kandidatlisteanmeldelsen.

På kandidatlisten skal stå navnene på de kandidater, der stiller op for listen. Der skal mindst være en kandidat på listen. Der må højst være fire kandidater mere på listen end det antal medlemmer, der skal vælges til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Til regionsrådet skal altid vælges 41 medlemmer, mens kommunalbestyrelsen selv bestemmer, hvor mange medlemmer der skal være i kommunalbestyrelsen.

Ud over kandidaternes fulde navn skal listen indeholde oplysninger om kandidaternes personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl. Det kan være, at du eller flere af kandidaterne gerne vil have skrevet jeres navne på en særlig måde på stemmesedlen, fx hvis du gerne vil bruge det navn, du havde, før du blev gift, eller et mellemnavn. Så skal du skrive navnet i formularen, sådan som du ønsker, det skal stå på stemmesedlen. Derudover skal alle kandidater underskrive formularen.

Du skal indlevere kandidatlisten med stillernes underskrifter og adresseoplysninger til formanden for valgbestyrelsen senest kl. 12 syv uger inden valget. Du kan tidligst indlevere kandidatlisten ni uger før valgdagen.

Kandidatlister, der ikke skal indsamle stillerunderskrifter, skal indlevere kandidatlisten til valgbestyrelsen senest kl. 12 ni uger før valdagen og kan tidligst indlevere denne 11 uger før valgdagen.

Valgbestyrelsen godkender kandidatlisten

Valgbestyrelsen skal godkende kandidatlisten og give den en bogstavbetegnelse, som vil stå på stemmesedlen foran navnet på kandidatlisten. Kandidatlisten kan godt ønske at få en bestemt bogstavbetegnelse, men det er valgbestyrelsen, der i sidste ende beslutter, hvilket bogstav listen skal have. Det gælder dog ikke for lister, der stiller op for et af de partier, der kan opstille til folketingsvalg. De partier har nogle faste bogstaver, som de skal bruge, når de stiller op til kommunale og regionale valg, og som ingen lokallister kan bruge.

Kommunen offentliggør snarest muligt, efter at fristen for at indlevere kandidatlisten er udløbet, en liste over alle godkendte kandidatlister og de opstillede kandidater.

Her kan du se en oversigt over valgresultaterne, stemmeprocenter og antal afgivne stemmer på de enkelte valgkredse for kommunale-, amtsråds-, regionale-, folketings- og Europa-Parlamentsvalg fra 1999 og frem.