Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Høringer og afgørelser Tilladelse til vandløbsrestaurering på matr. 104a, Rø, jf. Vandløbsloven

Tilladelse til vandløbsrestaurering på matr. 104a, Rø, jf. Vandløbsloven

​Bornholms Regionskommune har givet tilladelse til at åbne et rørlagt vandløb på Slettevej 5, 3760 Gudhjem, matr. 104a, Rø i henhold til vandløbslovens § 37, LBK nr. 1217 af 25/11/2019.

Formål

Formålet med projektet er at genåbne og genslynge et rørlagt vandløb på 223 m for at forbedre biodiversitet i- og omkring vandløbet.


Tilladelsen finder du her: Tilladelse til vandløbsrestaurering

Klage 

Afgørelsen kan indenfor 4 uger påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald.

Du klager via digital selvbetjening i Klageportalen i Nævn​enes hus. Log ind med MitID. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

En klage skal være modtaget senest den: 13. august 2024.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. For behandling af klager, der indbringes for nævnet betaler klager et gebyr på 900 kr. (private) og 1.800 kr. (virksomheder og organisationer) til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Gebyret skal indbetales inden for en fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Det er muligt at blive fritaget for at bruge Klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til Bornholms Regionskommune. Anmodningen videresendes herefter til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om den kan imødekommes.

Du kan finde en klagevejledning på hjemmesiden.

En tilladelse må ikke benyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyn­digheden bestemmer andet.

Kontakt

Ved spørgsmål til afgørelsen kan vandløbsmedarbejder Tine Kent Egedal kontaktes på e-mail tine.kent.egedal@brk.dk

Center for Miljø, Plan og Kultur