Oversigtskort
Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Høringer og afgørelser ​Tilladelse til krydsning af Kobbe Å på matr. 123b, Østerlarsker med vandledning, jf. vandløbsloven.

​Tilladelse til krydsning af Kobbe Å på matr. 123b, Østerlarsker med vandledning, jf. vandløbsloven.

Bornholms Regionskommune har givet BEOF tilladelse til at krydse Kobbe Å med en vandledning, der skal føre vand fra Melstedvej 26, 3760 Gudhjem, matr. 123b, Østerlarsker til Kobbevej 18, 3760 Gudhjem matr. 56b, Østerlarsker.

Tilladelsen er meddelt efter vandløbslovens §§ 16-17 samt § 3 i bekendtgørelse om regulering og restaurering, der omhandler regulering af vandløb. Tilladelsen tager også afsæt i vandløbslovens § 47, og § 9, stk. 2 i bekendtgørelse om regulering og restaurering, der omhandler nedlægning af rørledninger, kabler mv.


Klage 

Afgørelsen kan indenfor 4 uger påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald.

Du klager via digital selvbetjening i Klageportalen i Nævnenes hus. Log ind med NEM-ID. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, som har truffet afgørelsen.

En klage skal være modtaget senest: 17. juni 2022.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. For behandling af klager, der indbringes for nævnet betaler klager et gebyr på 900 kr. (private) og 1.800 kr. (virksomheder og organisationer) til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Gebyret skal indbetales inden for en fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Det er muligt at blive fritaget for at bruge Klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til Bornholms Regionskommune. Anmodningen videresendes herefter til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som afgør, om den kan imødekommes.

Du kan finde en klagevejledning på hjemmesiden.

En tilladelse må ikke benyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyn­digheden bestemmer andet.

 

Kontakt

Ved spørgsmål til afgørelsen kan Tine Kent Egedal kontaktes på mail tine.kent.egedal@brk.dk.