Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Høringer og afgørelser Projektforslag - Udskiftning af træbro i Vestermarie folkeskov

Projektforslag - Udskiftning af træbro i Vestermarie folkeskov

​Bornholms Regionskommune har udarbejdet et projektforslag om udskiftning af den eksisterende træbro i Vestermarie Folkeskov. Broen er i dag præget af slid og kræver omfattende vedligeholdelse. For at sikre en mere driftssikker og holdbar løsning foreslås det at erstatte træbroen med en rørbro.

Den nye rørbro planlægges opført ved at etablere et plastikrør i vandløbets forløb, som derefter dækkes med jord og grus og tilsås med græs. Løsningen giver en naturlig passage, der falder ind i omgivelserne og kræver minimal vedligeholdelse. Ved at anvende et plastikrør sikres samtidig en robust og langtidsholdbar konstruktion.

Fra bygherrer, er der til kommunens vandløbsmyndighed ansøgt om tilladelse jf. §47 i vandløbsloven omhandlende at broer, overkørsler mv. ikke må anlægges eller ændres uden tilladelse. Ligeledes søges der tilladelse jf. §16 i vandløbsloven omhandlende regulering af vandløb.

Projektforslaget sendes nu i høring, så borgere og andre interessenter har mulighed for at orientere sig og komme med bemærkninger, inden der træffes endelig beslutning.

 

Projektet vil foregå på matrikel 82s i Vestermarie. Matriklen er ejet at Bornholms Regionskommune.

Projektforslaget kan ses her.

Etableringen af rørbroen er ikke omfattet af screeningspligt. Af denne årsag er det ikke nødvendigt, at der udarbejdes en miljøscreening af eventuelle påvirkninger på miljøet.

 

Projektforslaget er jf. vandløbsloven påkrævet en høringsperiode på 4 uger.
Der kan indsendes bemærkninger fra den 15. oktober til den 12. november 2025

Bemærkninger sendes til nmf@brk.dk

Husk at oplyse dit navn og adresse. Fremgår dine kontaktoplysninger ikke, bliver dine bemærkninger ikke registreret i det videre arbejde.