Høring
Høringsfrist 9. maj 2022
Ophævelse af bopælspligt for et boligområde ved Langbjergvej i Sandvig ved tilvejebringelse af ny lokalplan nr. 137 og kommuneplantillæg nr. 14.
Lokalplanområdet markeret
Kommunalbestyrelsen besluttede i 2013 at ophæve lokalplaners krav om helårsboligformål (bopælspligt) i udvalgte byer på Bornholm, herunder Sandvig.
For området omfattet af lokalplan nr. 047 "for et boligområde ved Langebjergvej i Sandvig" blev bestemmelserne om bopælspligt ved en fejl imidlertid ikke ophævet, hvorfor de i strid med den politiske beslutning stadig er gældende. Administrationen er i forbindelse med en aktuel udvikling af projektet blevet opmærksom på fejlen og indstiller, at den tidligere beslutning om ændringer gennemføres ved at bestemmelserne om helårsboligformål ændres til boligformål i lokalplanen. En ophævelse af lokalplanens bestemmelser helårsboligformål kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan og kommuneplantillæg.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 31. marts 2022 at offentliggøre forslagene i fire uger fra den 11. april til den 9. maj 2022.
Bemærkninger eller indsigelser til lokalplan forslaget skal være Plan i hænde senest den 9. maj 2022.
Se lokalplan- og kommuneplan forslaget på kommunens hjemmeside brk.dk under nyheder.
Bemærkninger kan sendes på mail til plan@brk.dk eller med post, mrk. Lokalplan nr. 137 til:
Udvikling og Plan
Ullasvej 23
3700 Rønne
Af indsigelsen skal dit navn og adresse fremgå tydeligt.
Planforslaget kan ses på kommunens hjemmeside eller fås ved henvendelse til Plan i Udvikling og Plan telefon 56 92 00 00.
Miljøscreening
Forslag til lokalplan nr. 137 og forsalg til kommuneplantillæg nr. 14 vurderes ikke at være omfattet af miljøvurderingslovens definition af planer og programmer jf. miljøvurderingslovens § 2.
Der er på denne baggrund hverken gennemført miljøvurdering eller screening for miljøvurderingspligt af planforslagene.
Retsvirkninger
Når et forslag til lokalplan er offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. (Planlovens § 17).