Bornholms Regionskommune, Center for Miljø, Plan og Kultur har i henhold til §16a, stk. 1 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. meddelt §16a-miljøgodkendelse til svineproduktion på Ll. Myregård, Hegenedevejen 22, 3720 Aakirkeby.
Miljøgodkendelsen
muliggør, at produktionen på Ll. Myregård omlægges fra sohold med smågrise til
produktion af slagtesvin i eksisterende stalde. Der foretages ingen udvendige
ændringer af staldanlæg på nær eventuelle ændringer af ventilationsafkast.
Miljøgodkendelsen muliggør flexgruppe bestående af smågrise og slagtesvin,
således at grisene kan indsættes ved en lavere vægt.
Det
samlede produktionsareal udgør 2.254 m2 i ansøgt drift.
Husdyrgødningen fra produktionen opbevares i eksisterende
gyllebeholdere på ejendommen. I ansøgt drift vil mindst en af de to
eksisterende beholder blive forsynet med en teltoverdækning. Overdækkes begge
beholdere er der tale om et frivilligt tiltag.
Vilkårene og de vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen,
fremgår af den offentliggjorte miljøgodkendelse til Ll. Myregård.
Offentliggørelse
Miljøgodkendelsen
vil være tilgængelig herpå regionskommunens hjemmeside fra den
27. januar 2025. Miljøgodkendelsen kan findes i den blå boks herpå siden.
Klagevejledning
Bornholms
Regionskommunes afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af
afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i
sagens udfald samt Styrelsen for Patientsikkerhed. Endvidere kan en række
lokale og landsdækkende foreninger og organisationer klage over visse
afgørelser.
Klagefristen
udløber den 24. februar 2025, dvs. 4 uger fra
den 27. januar 2025, hvor afgørelsen er annonceret på regionskommunens
hjemmeside.
Hvis
du ønsker at klage over afgørelsen, skal du sende klagen via klageportalen for
Nævnenes Hus, inden klagefristen udløber. Yderligere klagevejledning og links
til klageportalen findes på hjemmesiden for Nævnenes Hus https://naevneneshus.dk/. Disse links
fører dig til klageportalen, som du logger på med NemID. Du kan også tilgå
klageportalen fra www.borger.dk eller www.virk.dk. Klagen skrives
direkte i klageportalen, og det er muligt at vedhæfte dokumenter til klagen.
Klagen sendes gennem klageportalen til Bornholms Regionskommune, som
videresender den til Miljø- og Fødevareklagenævnet med den påklagede afgørelse
og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
En
klage er indgivet, når den er tilgængelig for Bornholms Regionskommune via
klageportalen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en
klage, der kommer uden om klageportalen, med mindre du er blevet fritaget for
brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge
klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Bornholms
Regionskommune. Kommunen videresender din anmodning til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, som afgør, om du kan fritages.
Det
er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af en klage, at
den klageberettigede indbetaler et gebyr på 900 kr. (private) og 1.800 kr.
(virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder) til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Betaling af klagegebyr sker online i forbindelse med indgivelse af klagen via
klageportalen. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af klagefristen,
afvises klagen.
Klagegebyret
tilbagebetales, hvis:
·
Klagesagen fører til, at
den påklagede afgørelse ændres eller ophæves
·
Klager får helt eller
delvist medhold i klagen
·
Klagen bliver afvist, fordi
klagefristen er overskredet
·
Klager ikke er
klageberettiget
·
Klagen ikke er omfattet af
Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence
En
eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt
bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Center for Miljø, Plan og Kultur