Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Høringer og afgørelser Høring af regulativ for husholdningsaffald 2024 (BOFA)

Høring af regulativ for husholdningsaffald 2024 (BOFA)

Efter godkendelse i Natur-, Miljø- og Planudvalget sendes det nye regulativ for husholdningsaffald hermed i høring i en periode på fire uger, jf. Affaldsaktørbekendtgørelsens §7. 

Høringsperioden foregår fra perioden 12. juni 2024 til 10. juli 2024​

Regulativet fornyes på baggrund af den nye bornholmske affaldsordning, der træder i kraft per 1.oktober 2024, hvor alle borgere skal sortere i 12 affaldstyper: madaffald, restaffald, plast, mad­ & drikkekartoner, papir, pap, metal, glas, farligt affald, tekstilaffald, batterier og småt elektronik.

Regulativet beskriver ordningerne for følgende affaldstyper:

  1. ​Ordning for madaffald
  2. Ordning for papiraffald
  3. Ordning for papaffald
  4. Ordning for glasaffald
  5. Ordning for metalaffald
  6. Ordning for plastaffald
  7. Ordning for mad- og drikkekartonaffald
  8. Ordning for farligt affald
  9. Ordning for tekstilaffald
  10. Henteordning for restaffald
  11. Ordning for haveaffald
  12. Ordning for genbrugspladserne
  13. Ordning for PVC-affald
  14. Ordning for imprægneret træ
  15. Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter
  16. Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer
  17. Ordning for bygge- og anlægsaffald
  18. Ordning for storskrald


    Du kan læse det samlede affaldsregulativ​


    Du kan skrive dit høringssvar til BOFA på: mail@bofa.dk

    De væsentligste ændringer i forhold til det midlertidige regulativ omhandler følgende:
     
  • Der vil ikke længere ske indsamling i sommerhusområderne. Affaldet skal afleveres på en affaldsstation, kaldet en MiljØ, der som udgangspunkt bliver placeret ved ind- og udkørsel til de enkelte sommerhusområder, eller der hvor folk færdes hyppigt.
  • Affaldssystemet for husstande med to beholdere, vil i det nye regulativ fortrinsvist bestå af tre plastbeholdere på hjul.
  • Affaldssystemet for fællesløsninger med 660 l beholdere får udleveret en 240 l beholder til madaffald og det samlede antal tilpasses, så sorteringen lever op til de nye sorteringskrav.
     
  • Fastlagte tømmedage vil være gældende for alle borgere.
      

Høringsperiode 12. juni 2024 til 10. juli 2024