Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Indflydelse & Politik Høringer og afgørelser Forslag til lokalplan for et boligområde på Christians Plads i Rønne

Forslag til lokalplan for et boligområde på Christians Plads i Rønne

Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalget vedtog den 11. december 2019 at sende forslag til lokalplan nr. 112 i 6 ugers offentlig høring. Høringsperioden er fra den 17. december 2019 til og med den 28. januar 2020.

Området Christians Plads i Rønne, Nørre Løkke nr.1, 3 og 5 er ansøgt bebygget med tæt-lav boligbebyggelse magen til den der er etableret ved Peter Ipsensvej (Ipsens Have) i Rønne. Området er omfattet af byplanvedtægt nr. 5 (1967) der kun tillader at området anvendes som butiksområde.

Området er på ca. 3500 m² og omfattet af kommuneplanramme 101.B.34 "Sejersgård kvarteret" som udlægger området til helårsboligformål med en bebyggelsesprocent på 30.

Kvarteret er udbygget med fritliggende parcelhuse med en maksimal bebyggelsesprocent på 20, mens bebyggelsesprocenten på Chr. Plads i lokalplanen er 30. Den nu ønskede helårsboligbebyggelse har en bebyggelsesprocent på maksimalt 30, hvilket er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.

Forslag til lokalplantillæg kan ses på nedenstående link

Link til forslag til lokalplan nr. 112

http://bornholm.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/dkplan.aspx?lokalplanId=338


Miljøscreening

Der er foretaget en screening af forslag til lokalplan nr. 112, jf. § 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Konklusionen på screeningen af lokalplanen er, at ikke skal udarbejdes en miljørapport.


Henvendelse

Lokalplanen kan fås ved henvendelse til Planafdelingen (tlf. 56 92 00 00) eller ses på www.brk.dk. under høringer


Indsigelsesmulighed 

Du kan indsende dine eventuelle høringssvar via den digitale side ved at trykke på den orange knap "din kommentar". Knappen som du skal vælge på den digitale side for at indgive dit høringssvar, ser sådan ud og ligger oppe til højre på siden:

din kommentar.PNG

Indsigelsen kan også sendes med post, mrk. Lokalplan nr. 112, til: 

Erhverv, Byg og Sekretariat
Ullasvej 23
3700, Rønne

Af indsigelsen skal navn og adresse fremgå tydeligt.

Indsigelser/bemærkninger skal være modtaget senest 28. januar 2020. Indsigelser vil efterfølgende blive behandlet af kommunalbestyrelsen.

Retsvirkninger
Når et forslag til lokalplan er offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. (Planlovens § 17).