julepynt
Skip Navigation LinksBRK Erhverv Europe-Direct

Europe Direct Bornholm 2017

Europadag og gratis film tirsdag 9. maj 2017, kl. 16.30

Sammen med Europabevægelsen på Bornholm indbyder Europe Direct Bornholm også i år til gratis filmforevisning i Rønne Bio på Europadagen
I år vises den EU-støttede og prisbelønnede danske film fra 2015 med Martin Pieter Zandvliet som instruktør
 
”UNDER SANDET”
 
Filmen udspiller sig i dagene efter Tysklands kapitulation, maj 1945, regnskabets time efter fem års besættelse. En flok unge tyske krigsfanger udleveres til de danske myndigheder og sendes efterfølgende ud til Vestkysten, hvor de beordres til at fjerne de over 2 millioner miner, som den tyske besættelsesmagt har placeret under sandet langs kysten. Med deres bare hænder, kravlende rundt i sandet, bliver drengene tvunget til at udføre det livsfarlige arbejde under ledelse af den danske militære kaptajn, Carl Leopold Rasmussen. Filmen er inspireret af autentiske hændelser. Man antager, at over 2000 tyske soldater blev sendt ud som 'frivillige' mineryddere og at hen ved 250 tyske soldater mistede livet, mens 600 af dem blev lemlæstet.
 
Fra mandag 1. maj kan du booke gratis billet på www.ronnebio.dk
NB! Der kan bookes op til 5 billetter og vi henstiller til, at der alene bookes det antal billetter, der vil blive anvendt!

Europadagen fejres altid den 9. maj. Den hylder fred og samhørighed i Europa. Datoen markerer årsdagen for den historiske ”Schumanerklæring”.
I en tale i Paris i 1950 fremlagde den franske udenrigsminister Robert Schuman sin ide om en ny form for politisk samarbejde i Europa, som ville gøre det utænkeligt, at Europas lande igen ville gå i krig med hinanden – en vision om en kul- og stålunion.
Forslaget anses som begyndelsen på det, vi i dag kender som EU.
 

------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

Tre større arrangementer er planlagt for det kommende år. Det gælder markering af Europadagen tirsdag 9. maj, den årlige fondsmesse / Frivillig Fredag, den 29. september og indvielsen af Det Europæiske Juletræ i december 2017.

Der vil blive udsendt mindst 12 nyhedsbreve, som du kan få tilsendt ved at sende en mail til europedirect@brk.dk

Og så vil du møde os i Bornholms Tidende, hvor vi månedligt har en EU-klumme (bortset fra juli og december).

Har du spørgsmål om EU eller brug for rådgivning om EU støttemuligheder, så velkommen til at kontakte Europe Direct Bornholm.

 


brexit logo

Brexit: Hvad sker der nu?

Få på halvandet minut en orientering om forhandlingerne om Storbritanniens exit af EU her

Link til Youtube

Månedens EU-citat

”EU27 er ikke ude på at straffe nogen. Brexit er straf nok i sig selv.”

EU præsident Donald Tusk, 29. marts 2017

Den Europæiske Volontørtjeneste EVS

Læs vores brochure her (PDF)

Informationstjeneste

Europe Direct Informationstjeneste

Klik og se, hvordan du får svar på dit spørgsmål.


Få svar på dine spørgsmål om EU på telefon, e-mail eller chat

Hvad synes du?

Tak for dit besøg på Europe Direct Bornholms hjemmeside. Vi håber, at du fandt hvad du ledte efter. Inden du forlader vores side, håber vi du vil bruge et øjeblik på at udfylde en lille brugerundersøgelse, som du finder her:

Brugerundersøgelse