Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Vil du være de ældres stemme? Kommunen søger kandidater til Bornholms Ældreråd

Vil du være de ældres stemme? Kommunen søger kandidater til Bornholms Ældreråd

04-08-2025

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​I efteråret holdes der valg til Bornholms Ældreråd, der er et rådgivende og høringsberettiget brugerorgan for udførelsen og udviklingen af Bornholms Regionskommunes ældrepolitik. Der skal i alt vælges ni medlemmer. Alle vælges for en fireårig valgperiode. Kommunen indkalder kandidater nu. Læs mere herunder ...

​Sådan gør du, hvis du vil stille op til Ældrerådet …

Du kan stille op til Bornholms Ældreråd, hvis du er fyldt 60 år på valgdagen (7. oktober 2025) og har fast bopæl på Bornholm. Du skal blot anmelde dit kandidatur på en særlig kandidatformular. 

Kandidatformularen får du enten ved at henvende dig til Borgerservice (i Rønne eller Nexø) i åbningstiden. Du kan også kontakte Kell Hansen: kell.hansen@brk.dk, komme forbi Politisk Service på Snorrebakken 66, 3700 Rønne eller downloade formularen her​.

​Send os din udfyldte formular og et billede af dig senest onsdag 13. august

Den udfyldte kandidatformular skal være Bornholms Regionskommune i hænde senest 13. august kl. 12.00, som er sidste frist, hvis du vil opstille.

​Du skal også sørge for at sende et vellignende billede til Bornholms Regionskommune. Billedet skal være på mindst 300dpi i opløsning og sendes på mail: sp21@brk.dk senest onsdag 13. august kl. 12.00.

Som kandidat til Ældrerådet tilbydes du at blive præsenteret med dit foto og en kort tekst om, hvad du vil arbejde for, hvis du bliver valgt. Kandidatlisten bliver offentliggjort i forbindelse med valget. 

Valgmøde onsdag 10. september på Snorrebakken 66

Vi holder valgmøde onsdag 10. september kl. 14.00 i Salen på Snorrebakken 66, i Rønne, hvor de opstillede får mulighed for at præsentere sig og, du kan høre mere om Ældrereformen.

​Ældrerådet – en vigtig stemme

Ældrerådet er et lovbestemt, rådgivende og høringsberettiget organ i forhold til kommunalbestyrelsen.​

Hvis du har spørgsmål

Spørgsmål vedrørende kandidatformular eller foto stilles til Kell Hansen: kell.hansen@brk.dk

Venlig hilsen,

Valgbestyrelsen/Bornholms Ældreråd - gå til Ældrerådets hjemmeside​


COLOURBOX61566863.jpg



Sådan bliver du kandidat

Kandidatformularen får du ved at henvende dig til Borgerservice (Rønne eller Nexø) i åbningstiden.

Du kan også kontakte: 
Kell Hansen: kell.hansen@brk.dk

Komme forbi Politisk Service på Snorrebakken 66, 3700 Rønne

Eller downloade formularen her

Besøg: Ældrerådets hjemmeside