Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Sommerens idrætsaktiviteter for børn er nu klar

Sommerens idrætsaktiviteter for børn er nu klar

11-06-2025

​​Nu udbyder kommunen i samarbejde med DGI Bornholm endnu flere sommerferieaktiviteter for øens børn.  Med DGI Bornholms sommerprogram er der nu åbnet for tilmelding til årets mange idrætsaktiviteter.

F
ra i dag er det muligt at tilmelde sig spændende idrætsdage, når DGI Bornholm udsender deres fyldige sommerferieprogram. Det betyder, at alle sommerens aktiviteter for bornholmske børn nu er offentliggjort – både kultur- og naturcamps og idrætsaktiviteter.

Så nu er det op til børn og forældre at finde netop den aktivitet, som barnet har lyst til at prøve i løbet af sommerferien
.

Gratis oplevelser – men husk at tilmelde jer!
Alle sommerferieaktiviteterne er gratis og bliver til i samarbejde med øens mange idrætsforeninger, kultur- og naturinstitutioner, kunstnere og frivillige. Aktiviteterne finder sted i ugerne 27–32, og der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig – og sker efter først-til-mølle-princippet.

Se idrætsprogrammet her (PDF)​​
Se kulturprogrammet her (PDF)

Bornholms Regionskommune og DGI Bornholm håber, at årets mange sommeraktiviteter kan være med til at skabe nye venskaber, styrke fællesskabet og inspirere børn til at finde nye interesser i øens forenings- og kulturliv.

For yderligere information
Ulla Didriksen, koordinator, Center for Miljø, Plan og Kultur, tlf. 202 78 223
Louise Krogsriis, kulturkonsulent, Center for Miljø, Plan og Kultur, tlf. 5692 1323
Karen-Margrethe Hansen Bager, DGI Bornholm