Skal du forny dit kørekort, pas, søge boligstøtte, skifte læge, finde vej til Corona-test, anmelde rotter, finde adresser og åbningstider på genbrugspladser, lægehuse, biblioteker og meget andet, kan du nu få adgang via appen "Borger App", som du kan downloade til din mobil eller tablet.
De selvbetjeningsløsninger og praktiske informationer som du finder her på kommunens hjemmeside brk.dk, kan du nu også tilgå fra din mobil eller tablet, hvis du downloader appen "Borger App". Borger appen kan hentes gratis til de fleste smartphones og tablets, hvor du normalt henter dine apps.
Første gang du åbner borger appen, skal du vælge "Bornholm", og herefter har du adgang til alt den viden og information, som Bornholms Regionskommune har lagt tilgængeligt i appen.
Vi håber, at du får god gavn af appen.