Genbrugspladsen i Nexø lukker i en kort periode for at få renoveret pladsens underjordiske kabler og lagt nye skærver på pladsens vejarealer. Dette for at forbedre pladsens digitale infrastruktur og undgå mudrede og ujævne veje på genbrugspladsen.
Genbrugspladsen holdes lukket fra: Onsdag den 18. september kl. 6.00 til fredag den 20. september kl. 16.00.
Lukningen gælder både i genbrugspladsens almindelige åbningstid, og når den er døgnåben. Der vil blive opsat midlertidige containere til dagrenovation og pap/papir udenfor pladsen. Dette tilbud er primært rettet mod borgere i sommerhusområder, der på grund af nye affaldsordninger ikke længere får hentet affald på sommerhusgrunden.
Andre borgere henvises i stedet til BOFAs fem øvrige genbrugspladser på Bornholm. BOFA beklager eventuelle gener for pladsens brugere.