Bornholms Regionskommune - Byg - foretager i øjeblikket rettelser for mange ejendomme på Bornholm.
Rettelserne består af ændringer af bl.a. bygningers anvendelseskoder, men der ændres ikke på selve anvendelsen.
Et eksempel kan være, at rækkehuse tidligere havde anvendelseskode 130, men det skal nu være 131.
Årsagen til rettelserne er, at Bolig- og Bygnings Registret (BBR) har ændret koderne, og vurderingsstyrelsen kan ikke trække de rigtige rapporter, før de nye koder er opdateret.
Der vil løbende blive tilsendt en ny BBR-Meddelelse via E-boks til ejerne af de ejendomme, hvor rettelserne bliver foretaget.