Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Invitation: Kom og bliv klogere på energiøer

Invitation: Kom og bliv klogere på energiøer

16-11-2023

​Baltic Energy Island, Bornholms Regionskommune og Energinet holder en række åbne arrangementer i Rønne Gamle Elværk, Lille Madsegade 34, Rønne​. Udstillingen "Energiøer" vil blive vist, og der vil hver gang være oplæg og drøftelser om forskellige temaer.

Første arrangement 20. november handler om visionen for Elværket
Første arrangement holdes på mandag 20. november, hvor emnet er visionen for Rønne Gamle Elværk. Elværket er udpeget til at være kommende centrum for udvikling og forskning indenfor Energiøer. Rønne Gamle Elværk huser allerede i dag fonden Baltic Energy Island og fungerer som mødested for de mange partnere, der arbejder for at fremme de positive effekter ved Energiøen for Bornholm og for Danmark.

Mød borgmesteren og direktør for Baltic Energy Island
Borgmester Jacob Trøst og direktør i Baltic Energy Island Søren Møller Christensen byder velkommen, og der vil være oplæg ved arkitekt cand. arch. og projektleder Mads Bay Møller, Baltic Energy Island samt Søren Møller Christensen. Efterfølgende vil et panel med Inge Prip, direktør for Campus Bornholm, Karen Bladt, formand Business Center Bornholm og Søren Møller Christensen, direktør i Baltic Energy Island komme med indlæg og svare på spørgsmål.

Tilmeld dig senest 19. november.
Tilmelding er nødvendig grundet et begrænset antal pladser. Tilmelding sker på mail senest mandag 19. november til: Baltic Energy Island, Elisabeth Eriksen: eape@balticenergyisland.com eller Bornholms Regionskommune, Caroline Meyer White caroline.meyer.white@brk.dk


Program for de åbne arrangementer i Elværket

Kl. 15.00-16.45
Åbent hus i Elværkets store haller og fremvisning af udstillingen "Energiøer". Mød repræsentanter fra Baltic Energy Island og Bornholms Regionskommune. Energinet vil også være tilstede ved udvalgte arrangementer.
NB! Vær opmærksom på, at hallerne ikke er opvarmede - tag varmt tøj på.

Kl. 16.45-18.00
Oplæg og dialog om et fagligt tema i relation til Energiø Bornholm.
NB! I de kølige måneder foregår denne del i opvarmede lokaler. 

Næste arrangement bliver 18. januar, og de følgende arrangementer vil derefter være den tredje torsdag i måneden.