Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Hjælp os med at gøre Rønne mere cykelvenlig

Hjælp os med at gøre Rønne mere cykelvenlig

11-01-2024

​Flere af os skal gerne hoppe på cyklen i hverdagen, når vi f.eks. transporterer os til skole, arbejde og indkøb. Kommunen vil derfor finde ud af, hvordan den kan sikre bedre vilkår for cyklister. I første omgang er der fokus på øens største by, Rønne.

Du kan hjælpe os ved at svare på et spørgeskema og/eller komme til borgermøde om at gøre det mere attraktivt at tage cyklen i Rønne fremfor bilen. Det er godt både for klimaet og for vores sundhed.

Bedre cykelforhold kan være alt fra nye cykelstier til mere sikre kryds og rundkørsler. I første omgang vil kommunen stille skarpt på Bornholms største by Rønne og høre rønneboernes bud på, hvad der kan gøre byen mere attraktiv for cyklister. 

Spørgeskema på vej ud til 1000 rønneboerne
For at indhente viden og input til, hvad der kan gøre det bedre at være cyklist i Rønne inviterer kommunen via e-Boks 1000 rønneboerne til at give deres mening til kende uanset, hvordan de typisk transporterer sig i dag. Alle andre der bevæger sig rundt i Rønnes gader er også velkomne til at besvare skemaet. 

Borgermøde 29. januar
Borgermødet om bedre cykelforhold i Rønne finder sted mandag den 29. januar kl. 16-18 i Kommunalbestyrelsessalen, Landemærket 26, 3700 Rønne. 

Klik dig ind til spørgeskema og tilmelding til borgermøde
Har du også lyst til at svare på spørgeskemaet eller til at deltage i borgermødet, kan begge dele ske via dette link: Borgermøde om cykelinfrastruktur i Rønne (mitarrangement.dk)

Er der spørgsmål til undersøgelsen eller borgermødet, er det blot at række ud til:

Søren Brenøe
Mail: Soeren.Brenoee@brk.dk
Mobil: 29 34 81 02

​​