Kommunalbestyrelsen har indgået et bredt forlig om budget 2026 med fokus på at få balance i næste års budget.
En styrkelse af det specialiserede børne- og ungeområde, det specialiserede voksenområde samt sikring af ressourcer til det almene børneområde er nogle af overskrifterne i forliget for 2026.
Kommunalbestyrelsen har så vidt muligt prioriteret at friholde alle velfærdsområderne for yderligere besparelser, dvs. den kommunale service, der retter sig mod børn, unge og voksne.
Kommunalbestyrelsen har valgt at tilføre de specialiserede socialområder den nødvendige økonomi for at opretholde det nuværende serviceniveau.
Der ønskes etableret et samlet specialskoletilbud til fremtidssikring af kommunens tilbud for børn og unge med behov for en specialiseret skoleindsats.
Dertil har det været ønsket at sikre, at det almene børneområde forsat har ressourcer til at arbejde med tidlig, rettidig og forebyggende indsatser.
Arbejdsro på ældreområdet
Ældre- og sundhedsområdet undergår i disse år en lang række store reformer. Kommunalbestyrelsen har med årets budgetforlig sikret, at ældre- og sundhedsområdet får arbejdsro til at implementere de store forandringer. Områderne er således friholdt for store besparelser.
Styrkelse af kommunens beredskab
Med det stigende trusselsbillede afsættes en rammebevilling til brandvæsenet for at kunne afværge og løfte flere af de opgaver og hændelser, der finder sted på Bornholm.
Anlæg
Med markant stigende priser på byggeri, er det nødvendigt at arbejde med en prioritering af de kommunale anlægsopgaver.
Der er blandt andet prioriteret renovering af klimaskærmen på Børnehuset Trilobitten og indretning af faglokale og SFO-lokale på Svartingedal Skole.
Udvikling af Bornholm
For at
understøtte udviklingen af Bornholm og reducere sagsbehandlingstiden på de
tekniske myndighedsområder, er der prioriteret ekstra ressourcer til
myndighedsområdet i de kommende år.
Borgerrådgiver, digitalisering, mindre administration mv. er øvrige emner du kan læse om i forligsteksten og budgetforliget.
Læs hele forligsteksten og se de enkelte emner i budgetforliget
Forligstekst, Budget 2026, 01092025.pdf
Se forlig og forligsemner:
Budgetforlig 2026 - emner.pdf
Høring
Nye og ændrede forslag fra budgetseminaret sendes i høring og til kommentering fra den 10. september og frem til den 24. september.
Bemærkningerne vil indgå ved kommunalbestyrelsens 2. behandling.