Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder DeViKa fejrer 25-års jubilæum med åbent hus

DeViKa fejrer 25-års jubilæum med åbent hus

29-01-2025


Fredag d. 14. februar kl. 14.00-16.00 inviterer DeViKa til åbent hus for at fejre en helt særlig milepæl – 25 år som producent og leverandør af kølemad på Bornholm.

DeViKa blev grundlagt i år 2000 som et samarbejde mellem Nexø og Åkirkeby kommune.
Ved kommunesammenlægningen i 2003 blev DeViKa den fælles leverandør af kølemad til hele øen.

Gennem årene har virksomheden udviklet sig til en vigtig aktør inden for sund og næringsrig mad til hjemmeboende pensionister og plejecentre.

I anledning af jubilæet åbner DeViKa dørene til deres moderne storkøkken på Paradisvej 72 i Nexø.

Her kan gæster og samarbejdspartnere få et unikt indblik i produktionen, tage en rundtur i køkkenet og få viden om produktionens mange fakta.
Der vil også være en spændende historisk udstilling med billeder og dokumenter, der viser virksomhedens udvikling gennem de sidste 25 år.

I de seneste 10 år har DeViKa haft et særligt fokus på økologi og bæredygtighed.
Ved at tilbyde økologisk kølemad, har DeViKa understreget deres engagement i sundhed og miljøvenlige løsninger, til gavn for både kunder og klimaet.

"Vi er utroligt stolte over at kunne fejre 25 år med at levere kvalitetsmad til vores kunder på Bornholm.
Dette arrangement er en fantastisk mulighed for at dele vores historie og fejre vores succes sammen med alle Bornholmere," siger Nina Kragskov, leder af DeViKa.

Alle er velkomne,​ og vi håber meget at se dig til fejringen af DeViKa.

For yderligere information kontakt:
Nina Kragskov, tlf. 30 18 17 91
nina.kragskov@brk.dk