I forbindelse med etableringen af vejomlægningen af Vesthavnsvej og det nye opmarchområde bliver de første skridt nu taget. Projektet realiserer muligheden for at have flere biler parkeret ved færgelejet.
I første omgang får det betydning for parkeringspladserne på havnens arealer ved Velkomstcenteret. Parkeringsarealerne skal klargøres til byggeriet i løbet af denne uge, og det betyder, de ikke længere kan anvendes til parkering, og lygtepæle, skilte mm. fjernes fra området.
- På fredag den 19. april vil betalingsparkeringspladsen ikke længere kunne anvendes og betalingsautomaterne vil allerede blive fjernet onsdag den 17. april.
- Den del af parkeringspladsen, der ligger vest for Velkomstcenteret, bliver afspærret til arbejdsplads for entreprenøren bag projektet, Jens Møller Gudhjem.
- Parkeringspladsen forbeholdt for rejsende flyttes længere nordpå og vil fremover få et nyt særskilt område. I hele byggefasen er der ingen betalingsparkering.
- Endelig vil den gamle BAT-parkering i området, som er beliggende mellem Remisevej og Nordre Kystvej, blive genåbnet og kan fremover benyttes af alle.
Rønne Havn opfordrer bilister til at finde alternative p-pladser, mens etableringen af det nye opmarchområde pågår.
Henvendelser omkring de ændrede parkeringsforhold kan rettes til Rønne Havn, som administrerer både de nuværende og de kommende midlertidige p-pladse.
Spørgsmål omkring projektet kan rettes til BRK, som er bygherre på vejomlægningen i forbindelse med etablering af det ny opmarchområde ved Rønne Havn.
Kontakt:
Rønne Havn, Jesper Jürgensen, kommunikationschef, jj@portofroenne.com
Bornholms Regionskommune Maria Lunde Ørris, projektleder, Maria.Lunde.Oerris@brk.dk