Del på facebook
Skip Navigation LinksBRK Nyheder Bornholm får kortlagt sin kulturprofil - du kan bidrage ved at svare på spørgeskema

Bornholm får kortlagt sin kulturprofil - du kan bidrage ved at svare på spørgeskema

08-04-2025

​​​Hvad betyder kultur for dig? Hvilke oplevelser sætter du pris på, og hvordan kan vi gøre kulturlivet på Bornholm endnu bedre?

Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil have svar på, når Kulturens Analyseinstitut, der er en selvejende uafhængig institution nedsat af Kulturministeriet, i samarbejde med Dansk Kyst- og Naturturisme udarbejder en kulturprofil for vores kommune. Det sker i løbet af de kommende måneder. Analysen gennemføres med støtte fra Erhvervsfremmebestyrelsen​.​

En kulturprofil er en kortlægning af kommunens kulturtilbud, borgernes kulturvaner og mulighederne i kulturelle fællesskaber og deltagelse. Den giver os værdifuld indsigt i, hvordan kulturtilbud og oplevelser bruges i dag – og hvordan de eventuelt kan udvikles i fremtiden. Derfor har vi brug for din hjælp. 

Vi har brug for din mening

For at få et nuanceret billede af kulturlivet i kommunen indsamler vi svar fra 1.500-2.000 borgere over en periode på 2-3 uger. Hvis du bliver inviteret til at deltage i undersøgelsen, håber vi, du vil tage dig tid til at besvare spørgsmålene.

Hjælp os ved at svare. For at sikre os, at vi får svar nok vil vi også opfordre alle andre til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen - det kan du gøre ved at følge dette link eller benytte vores QR kode

 QR kode.png

​Det tager kun få minutter at svare, men dine svar vil gøre en stor forskel!​

Hvad får vi ud af kulturprofilen?

Kulturprofilen vil give os et grundlag for at udvikle og styrke kulturtilbuddene på Bornholm. Den vil hjælpe kommunen, kulturinstitutioner, foreninger og lokale aktører med at forstå, hvad der engagerer borgerne, og hvordan vi kan skabe endnu bedre rammer for et levende kulturliv.

 

Venligst,

Bornholms Regionskommune.