Et snedækket Bornholm er smukt, men kan give skraldemanden udfordringer med affaldet
Så har sneen for alvor lagt sig over Bornholm, og smukt ser det ud. Men det kan give udfordringer med afhentning af øens affald. Du kan derfor hjælpe din skraldemand ved at have ryddet for sne og saltet om morgenen, inden han kommer.
Der skal ryddes fra gaden hele vejen hen til stativet i så bredt et spor, at man kan gå med en kærer, eller med en sæk ved siden af sig. Husk også at rydde rundt om stativet, så det kan åbnes.
Når sneploven har ryddet din vej, skal du ligeledes sikre dig, at der er er passage ind til din skraldespand, så skraldemanden ikke skal hoppe over snevolden som sneploven har efterladt.
Hvis du ikke har mulighed for at få ryddet sneen væk, så sæt din sæk ud til vejen, så sørger skraldemanden for, at du får en ny sæk i postkassen eller andet relevant sted.
Hvis der ligger for meget sne i indkørslen og sækken ikke sat ud, vil du ikke få afhentet dit affald på tømningsdagen.
Du må herefter få ryddet sneen og vente til næste tømningsdag. Du kan undgå at din skraldesæk bliver overfyldt, ved at benytte en klar affaldssæk. Den vil skraldemanden tage med ved næste tømning. Det er også muligt selv at bringe sit husholdningsaffald til én af øens genbrugspladser.
Affaldsafhentning kan i forbindelse med snefald forsinkes på tømningsdagen.
Yderligere info hos BOFAs kommunikationsmedarbejder,
Brian Kjær Johansen på tlf. 20 33 46 11.